Hensigtserklæring om vådlægning

I 2026 er der en engangsmulighed for at registrere din hensigt om at indgå i fremtidige vådlægningsprojekter, så de tæller med i opgørelsen over effekter af arealomlægning. Det kræver en hensigtserklæring, som du kan læse mere om på denne side.

For en række arealer er der mulighed for, at afgive en hensigtserklæring om, at arealet skal indgå i et fremtidigt vådlægningsprojekt med henblik på at opnå medtælling af vådlægningseffekten.

En hensigtserklæring er en tilkendegivelse ("håndsoprækning") af, at ejeren af et areal har til hensigt at lade arealet indgå i et fremtidigt vådlægningsprojekt. Hensigtserklæringer kan dog også afgives af dig, som forpagter. I så fald skal du afstemme dette med ejeren af arealet. Afgivelse af erklæringen er en forudsætning for at opnå medtælling af vådlægningseffekten allerede fra ekstensiveringstidspunktet i 2026.

Foruden afgivelse af hensigtserklæring skal arealet leve op til en række andre forudsætninger, for at den fulde vådlægningseffekt kan medtælles allerede fra ekstensiveringstidspunktet.

Hvornår kan du afgive hensigtserklæring?

Du kan afgive hensigtserklæringer til og med den 3. maj.

Hensigtserklæringer skal indsendes digitalt via IT-platformen MARS.

Hvilke arealer kan man afgive hensigtserklæring på?

Erklæringen kan afgives for arealer, der er omfattet af:

  • Ansøgning om midlertidig ekstensivering (ME) i 2026
  • Nogle typer af GLM10-arealer og -elementer i 2026, det vil sige alle typer af GLM10-brak og GLM10-småbiotoper
  • Vinterafgrøder ansøgt til grundbetaling i 2026*.

* Vinterafgrøder er afgrøder etableret i efteråret 2025, som der ansøges om grundbetaling til i 2026. Ved vinterafgrøder forstås afgrøder der registreres med afgrødekoder for vinterafgrøder.

Se arealtyper og afgrødekoder ift. medtalt vådlægningseffekt

Forudsætninger for medtælling af vådlægningseffekt

Afgivelse af en hensigtserklæring er ikke i sig selv ensbetydende med opnåelse af medtælling af vådlægningseffekten. Det skyldes, at arealet, der er afgivet hensigtserklæring til, også skal opfylde en række andre forudsætninger, før vådlægningseffekten kan medtælles, samt for at medtællingen kan fastholdes frem til vådlægningen. 

Læs mere om forudsætninger for medtælling og trappemodellen.

Sådan afgives hensigtserklæringer

Hensigtserklæringer skal afgives digitalt via IT-platformen MARS, som du finder på mars.sgav.dk.

  1. På forsiden af MARS vælges flisen ”Hensigtserklæringer” og der logges ind med MitID.
  2. Find det relevante areal (ME, GLM10 eller Vinterafgrøder) i kortet. Vær opmærksom på at der skal afgives hensigtserklæringer for ét areal ad gangen.
  3. Vælg geometrien og klik på "Opret hensigtserklæring". Du sendes herefter videre til en selvbetjeningsløsning, hvor selve hensigtserklæringen afgives.
  4. I selvbetjeningsløsningen skal du angive en række oplysninger, fx om du indsender hensigtserklæringen som ejer, forpagter eller konsulent. Er du forpagter af arealet eller konsulent, er det en forudsætning, at hensigten om vådlægning er afstemt med lodsejer inden indsendelse. Dette kan gøres via en erklæring, eller en digital eller fysisk fuldmagt. Du kan læse mere om digitale fuldmagter her. Du finder en skabelon til fysisk fuldmagt her . Endelig skal du tilslutte dig hensigten om, at lade arealet indgå i et kommende vådlægningsprojekt.
  5. Når du har indsendt din hensigtserklæring i selvbetjeningsløsningen, modtager du en bekræftelse som digital post, med retningslinjer for den videre proces. I MARS vil det fremgå af hensigtserklæringsmodulet, at der er afgivet en hensigtserklæring for det pågældende areal.

Læs om hvordan du afgiver hensigtserklæring i Vejledning om afgivelse af hensigtserklæring om vådlægning

Fortrydelse eller ændring af indsendt hensigtserklæring

Hvis du efter indsendelsen af en hensigtserklæring ønsker at trække erklæringen tilbage, skal hensigtserklæringen vælges i modulet i MARS, hvor den kan annulleres.

Hvis arealafgrænsningen for den oprindelige midlertidige ekstensiveringsansøgning, GLM 10- eller vinterafgrødeareal ændres, skal den eksisterende hensigtserklæring annulleres, og en ny indsendes på det tilrettede areal.

Spørgsmål og svar

Du kan til enhver tid trække din hensigtserklæring tilbage.

Hvis hensigtserklæringen trækkes tilbage, vil det have den konsekvens at en eventuel medregnet effekt ikke vil kunne indgå i opgørelsen af reguleringen i det efterfølgende reguleringsår.

For at et areal med hensigtserklæring kan blive omfattet af trappemodellen og få medtalt vådlægningseffekten, skal det opfylde flere forudsætninger, som du kan læse om på vores side om trappemodellen.

Trappemodel for medtalt vådlægningseffekt

Arealet skal blandt andet være beliggende i et særligt udfordret område eller et akutområde samt være beliggende i et skitseprojekt eller et igangværende vådlægningsprojekt.

Det er i MARS kun muligt at afgive hensigtserklæring til en hel mark, der er ansøgt med vinterafgrøder i Fællesskemaet. Det er ikke teknisk muligt at afgive hensigtserklæring til en delmængde af marken.

En eventuel afgivelse af hensigtserklæring omfatter derfor hele marken.

Lodsejer forpligter sig ikke til at lade arealet indgå i et kommende vådlægningsprojekt ved afgivelse af hensigtserklæring, men giver alene sin hensigt til kende.

Selve hensigtserklæringen for arealet afgives én gang, men du skal være opmærksom på forudsætningerne for at opretholde en eventuel medtalt vådlægningseffekt af arealet.

Forudsætningerne følger trappemodellen for progression mod endelig vådlægning af arealet og er beskrevet på vores side om trappemodellen.

Trappemodel for medtalt vådlægningseffekt

Hvis du trækker din hensigtserklæring tilbage f.eks. i 2028, vil det have den konsekvens, at en eventuel medregnet effekt ikke indgår i opgørelsen af reguleringen i reguleringsåret 2029.

Du eller dine naboer bliver ikke sanktioneret bagudrettet.

Du kan inden den 4. maj anmode din kommune om at få indtegnet et skitseprojekt på arealet, når du har ansøgt om midlertidig ekstensivering og afgivet en hensigtserklæring.

Du anmoder ved at sende en mail til kommunen med titlen ”skitseprojekt ifm. hensigtserklæring”. Du kan eventuelt vedlægge det relevante polygon, så kommunen er bekendt med arealet. Du kan downloade polygonet, når du har afgivet din hensigtserklæring i MARS.

Bemærk, at kommunerne skal indtegne et skitseprojekt på arealet med hensigtserklæring senest den 4. maj 2026, for at det kan indgå i opgørelsen af den medtalte vådlægningseffekt.

Se i øvrigt vores vejledning til hensigtserklæringer

Du kan afgive hensigtserklæring om vådlægning til og med den 3. maj

Afgiv hensigtserklæringen i MARS

Læs om hensigtserklæringen i Vejledning om afgivelse af hensigtserklæring om vådlægning

Kontakt

Hvis du ikke kan finde svar på spørgsmål, der vedrører de lokale treparter her, kan du rette henvendelse til 'Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø' på mail:  
mail@sgav.dk

Du kan også ringe til vores kontaktcenter for Grøn Trepart på: tlf. 33 95 80 00