De 23 lokale treparter skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs med henblik på at udarbejde 23 omlægningsplaner inden udgangen af 2025.
Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet. De 23 lokale treparter skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs med henblik på at udarbejde 23 omlægningsplaner inden udgangen af 2025.
De lokale treparters omlægningsplaner skal samlet være fuldt dækkende planer for indfrielse af kvælstofindsatsbehovet via arealomlægning, for at mindske behovet for markregulering, og målet om udtagning af 140.000 ha lavbundsarealer inkl. randarealer på landsplan.
Indsatsbehovet for kvælstofreduktioner blev tilgængelige ultimo 2024, da vandområdeplanerne blev sendt i høring, inkl. en teknisk indbudgettering af effekten af markregulering. Med MARS er potentialet for udtagningen af lavbundsjorder tillige tilgængeligt for de 23 lokale treparter og de 98 kommuner.
Målet med Aftale om implementering af et Grønt Danmark er at reducere kvælstofudledningen med aktuelt 13.800 ton. I høringen af vandområdeplanerne er indsatsbehovet fordelt på 108 delvandoplande der er grupperet i og 37 hydrologiske kystvandsgrupper. I it-systemet MARS opgøres effekten af de lokale treparters 23 omlægningsplaner i disse 37 hydrologiske kystvandsgrupper.
Målopfyldelse vil ske ved arealomlægning i samspil med markregulering, herunder f.eks. ved ekstensivering således, at behovet for markregulering begrænses mest muligt.
Aftale om et grønt Danmark og Aftale om implementering af et grønt Danmark introducerer foruden en styrket lokal forankring en række yderligere elementer, der også skal bidrage til, at kvælstof-indsatsbehovet nås, herunder skærpet miljøgaranti fra og med 2027, akutindsatser i de mest udfordrede områder og ny reguleringsmodel.
I foråret 2025 offentliggøres et opdateret retentionskort, samt braklægningspunkt, som bliver tilgængeligt i MARS som grundlag for den endelige planlægning.
I de indmeldte omlægningsplaner i 2025 i MARS vil det være muligt at se, hvor mange projekter og projektskitser, der planlægges gennemført i den enkelte trepart og den enkelte kommune, og hvad kvælstofeffekten af disse er. Effekten af de indmeldte indsatser opgøres også i de 37 hydrologiske kystvandgrupper, der tillige indeholder kvælstofindsatsbehovet. På den måde er det muligt at følge, hvordan planen bidrager til at opfylde de angivne mål for kvælstofreduktion efter den opgørelsesmetode, som anvendes i vandplanlægningen.
Effekten af udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, og hvordan omlægningsprojekter bidrager til de nationale mål om skovrejsning samt mere og sammenhængende natur, vil ligeledes fremgå.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø følger løbende arbejdet med omlægningsplanerne via MARS og er i løbende dialog med de lokale treparter, bl.a. via møder i Taskforcen. Styrelsen foretager faglig verificering af planerne, der består i opgørelsen af, hvordan de indarbejdede projekter og projektskitser i omlægningsplanen bidrager til at opfylde målsætningerne for kvælstof, lavbund, samt en opgørelse af, hvordan planen bidrager til skovrejsning og øvrige naturprojekter.
Principvedtagelse af omlægningsplanerne
Omlægningsplanerne skal principvedtages ultimo 2025. KL og Ministeriet for Grøn Trepart arbejder på en vejledning til, hvordan omlægningsplanerne kan fremlægges til principvedtagelse.
Omlægningsplanerne er dynamiske
Omlægningsplanerne er dynamiske og vil efter 2025 løbende skulle opdateres - nye projekter kan tilføjes, og eksisterende skitseprojekter kan erstattes med nye initiativer. På den måde kan kommunerne og øvrige aktører altid anvende nye virkemidler i omlægningsplanerne, som først bliver tilgængelige senere.
Den løbende ajourføring og opdatering af omlægningsplanen foretages af den lokale trepart, og skal være aktuel, fx når indsatsbehovet opdateres, eller hvis et planlagt projekt ikke kan gennemføres eller nye virkemidler kan erstatte planlagte projekter.
Ministeriet for Grøn Trepart står klar med vejledning og værktøjer til at løse opgaven. Det gælder bl.a. it-platformen MARS (Multifunktionelt Arealregistrering), som giver kommunerne og de lokale treparter et ensartet og solidt grundlag for at planlægge indsatsen og konkretisere omlægningsplanerne, herunder den løbende opdatering og ajourføring i takt med, at omlægningsplanenerne omsættes til konkrete projekter med eventuelle justeringer til følge.
Faktaark om omlægningsplaner
Du kan læse mere om omlægningsplaner i
Faktaark om omlægningsplanerne