Hvad er en udledningsgrænse?
Udledningsgrænserne angiver, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene. Udledningsgrænserne danner grundlag for fastsættelsen af bedriftens samlede udledningskvote.
Sådan fastsætter vi udledningsgrænserne
Udledningsgrænserne fastsættes med udgangspunkt i, hvor meget kvælstof, der kan udledes til kystvandene, uden at det hindrer opfyldelse af målet i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand – dog maksimalt op til det politisk fastsatte braklægningspunkt.
Beregningen af udledningsgrænserne starter ved kystvandet. Herfra fastsættes den samlede ramme for, hvor meget kvælstof der må udledes til kystvandet fra de markarealer, som er omfattet af kvælstofreguleringen.
Udledningsgrænserne fastlægges for den del af kvælstofudledningen, der kommer fra landbrugsarealerne. Ved beregningen tages derfor højde for, at en del af den samlede kvælstofudledning til kystvandene stammer fra andre arealer og fra forskellige punktkilder (som rensningsanlæg og industri).
Når de øvrige kvælstofkilder er bestemt, fastsættes udledningsloftet, som er den samlede ramme for den kvælstofudledning, der må komme fra de regulerede markarealer i et område. Udledningsloftet fordeles på markarealet omfattet af reguleringen som en udledningsgrænse pr. hektar.
Figur: Illustration af opland, der angiver sammenhængen mellem kystvandets miljømål, udledningsloft og udledningsgrænse. Illustrationen er lavet med hjælp fra AI (chatGPT).
Det politisk fastsatte braklægningspunkt afgrænser omfanget af reguleringen i det enkelte kystvandopland og dermed udledningsgrænserne. Det betyder, at nogle oplande i 2027 kan blive reguleret til et niveau, der svarer til braklægningspunktet, mens andre oplande vil få mere lempelige udledningsgrænser.
I få oplande er den nuværende udledning allerede lav, blandt andet på grund af en stor andel naturarealer. Her vil udledningsloftet tage udgangspunkt i den nuværende udledning, så den samlede udledning ikke øges.
Sådan fordeles udledningsloftet på markarealet
Udledningsloftet fordeles på markarealerne i kystvandoplandet. Udledningsgrænserne vil variere inden for et delopland. Hvordan udledningsloftet fordeles, afhænger af reguleringstrykket i oplandet og er aftalt politisk.
I oplande med lavere reguleringstryk fordeles udledningsloftet med den såkaldte VISA-model. Med VISA-modellen fordeles reguleringstrykket på en måde, så alle marker i et opland har samme betingelser for at dyrke vinterhvede. Det betyder, at konkrete forhold som jordtype og afstrømning for den enkelte mark indgår i beregningen af udledningsgrænsen for det enkelte areal.
I oplande med højere reguleringstryk fordeles 75 % med VISA-modellen. De resterende 25 % fordeles ligeligt ud på hver hektar uden indregning af konkrete forhold som jordtype og afstrømning (fordeling med fladmodel). Dette medfører i udgangspunktet, at arealer med naturlig lav udledning nemmere vil kunne dyrkes med afgrøder med relativt stort kvælstoftab end arealer med højere naturlig udledning.
I oplandene med højest reguleringstryk vil det være nødvendigt, at udtage arealer til fx skov og vådområder, for at få nedbragt kvælstofudledningen tilstrækkeligt til at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. Kvælstofeffekten for kystvandet vil være højere, når arealer med naturligt høj udledning udtages, frem for arealer med naturligt lav udledning.
Hvad betyder udledningsgrænserne for bedriften?
Udledningsgrænserne danner grundlag for bedriftens udledningskvote. Udledningskvoten angiver, hvor stor den samlede kvælstofudledning fra bedriftens markarealer må være inden for reglerne i ny kvælstofregulering.
Udledningskvoten beregnes på baggrund af bedriftens markarealer og de udledningsgrænser, der gælder i de kystvandoplande, hvor markerne ligger.
Har en bedrift marker i flere kystvandoplande, kan den derfor få flere udledningskvoter.
Udledningskvoten kan beregnes i SGAVs planlægningsværktøj, når det åbner i september 2026.
Læs mere om udledningskvoten
Hvornår forventes udledningsgrænserne offentliggjort?
De foreløbige udledningsgrænser er offentliggjort i juni 2026.
Læs om de foreløbige udledningsgrænser
De endelige udledningsgrænser for 2027 forventes offentliggjort i september 2026. De fastsættes på baggrund af opdaterede beregninger frem mod reguleringen i 2027. Derefter fastsættes der årligt udledningsgrænser for de enkelte kystvandoplande, som grundlag for den årlige fastsættelse af bedriftens udledningskvote.
Hvad er sammenhængen mellem udledningsgrænser og arealomlægningen?
Arealomlægningen har betydning for de udledningsgrænser, der fastsættes i kystvandoplandet. Når landbrugsarealer omlægges eller tages ud, kan det sænke kvælstofudledningen fra arealet. I nogle tilfælde kan det også ændre retentionen (tilbageholdelse af kvælstof) i oplandet. Det kan bringe kvælstofudledningen fra oplandet nærmere kystvandets miljømål.
Arealomlægning bidrager desuden til at sænke reguleringen i dit vandopland, når kystvandoplandet er i mål med kvælstofindsatsen.
Læs mere om Arealomlægning: Sådan kan landbrugere påvirke kvælstofregulering
Hvorfor er der forskel på udledningsgrænserne?
Udledningsgrænserne varierer, fordi forholdene er forskellige fra opland til opland. Det gælder blandt andet kystvandets miljømål, udledningen fra andre kilder og naturgivne forhold som retention.
I nogle kystvandoplande vil udledningsloftet svare til braklægningspunktet, mens det i andre oplande vil være mere lempeligt. Samtidig kan udledningsloftet blive fordelt forskelligt på markarealerne afhængigt af reguleringstrykket. Derfor kan udledningsgrænserne variere både mellem oplande og inden for det enkelte opland.