Særligt om optælling til permanent græs

Hvis dine arealer, som modtager arealtilskud for 2026, er berørt af fejlfortolkningen, vil du fra juli eller senere modtage et høringsbrev fra SGAV.

Vi er ved at afsøge, hvilke udtagningsprojekter som kan være påvirkede, og vi forventer at have en tæt dialog med blandt andet kommunerne.

Brakarealer er som udgangspunkt et omdriftsareal, men fordi arealet holdes uden for omdriften og ikke dyrkes med andre produktionsafgrøder som korn, majs mv, så vil arealerne ligesom græsarealer blive til permanent græs, når det har været holdt uden for omdriften med andre afgrøder i mere end 5 år.

Det betyder også, at man ikke kan bringe et areal med permanent græs ind i omdriften igen ved at etablere en blomsterblanding, der holdes uden produktion på et permanente græsarealer.

Brakarealer, der indgår i en ordning med forpligtelse om udtagning som f.eks. midlertidig ekstensivering, pauser optællingen af græs.

Oversigt med afgrødekoder

Vi har foreløbig identificeret, at følgende ordninger er berørte:

• Engangskompensation for deltagelse i vådområde- og lavbundsprojekter
• 20-årig fastholdelse vedrørende deltagelse i vådområde- og lavbundsprojekter
• Permanent ekstensivering
• Klimalavbundsordningen og Naturstyrelsens klimalavbundsprojekter
• Midlertidig ekstensivering (tidligere biodiversitet & bæredygtighed, fra 2023-2025)

Hvis din bedrifts samlede omdriftsareal bliver reduceret som følge af den nye tolkning, kan det også påvirke opfyldelsen af visse GLM-krav.

Dine arealer er ikke berørt, hvis der har været andet end græs eller brak i perioden 2021-2025.

Det betyder, at:

Dine arealer er ikke berørt, hvis du har dyrket produktionsafgrøder på arealet. Det kan eksempelvis være hvede, byg, raps eller majs.

Dine arealer er heller ikke påvirkede, hvis arealet har været permanent græs eller permanente afgrøder i hele perioden.

Dine arealer kan være berørt, hvis du har haft følgende afgrødekoder:

Brakarealer (herunder blomster- og bestøverbrak): Brakarealer holdes uden for bedriftens omdrift. Derfor tæller arealerne op i antal år med græs. Derved nulstiller arealerne heller ikke tællingen af antal år med græs.

Når græsoptællingen skal beregnes, vil brakarealer derfor tælle op i antal år med græs på nær de år, hvor arealet har indgået i en ordning eller et krav med forpligtelse om ingen produktion.

Arealer med grønkorn: Styrelsen har præciseret reglerne for 2026. Når græsoptællingen skal beregnes, vil arealer med grønkorn derfor tælle op i antal år med græs.

Du kan se en samlet oversigt herunder for de afgrødekoder, der tæller op i antal år med græs, og hvilke afgrødekoder der pauser optællingen af græs.

Afgrødekoder for produktionsafgrøder (som f.eks. byg, hvede, havre, raps, majs og frøgræs) fremgår ikke på listen, fordi de indgår ikke i  optælling til græs

Oversigt med afgrødekoder

I forhold til udtagningsordninger, herunder permanent ekstensivering, vedrører det arealer, som enten har været braklagte eller registreret med græs i referenceperioderne, og som fejlagtigt har været pauset fra græstælling. For sådanne arealer kan der have været aftalt eller givet tilsagn til for høj kompensation, idet arealet ikke er berettiget til satsen for omdrift, men alene til satsen for permanent græs.

Arealer som har været dyrket med produktionsafgrøder i omdrift, som eks. korn eller raps i mindst et år i referenceperioden eller et af de fem foregående år er ikke omfattet af fejlen.

Derudover er kompensationen til arealer, som er solgt til staten, eller hvor der er indgået aftale om værditabskompensation ikke berørt af fejlen.

Du finder referenceperioderne i vejledningerne for ordningerne.

Vi er ved at afsøge, hvilke udtagningsprojekter som kan være påvirkede.

Har du en aftale med kommunen eller Naturstyrelsen om deltagelse i et vådområde- eller lavbundsprojekt, vil den som udgangspunkt fortsat være gældende, selv hvis du ikke kan modtage den aftalte kompensation fuldt ud. Det gælder også, selvom projektet ikke er gennemført endnu.

Styrelsen arbejder på at sikre klare rammer for den kompensation, som aftales i udtagningsprojekterne. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil sammen med Naturstyrelsen række ud til lodsejerne og tager en direkte dialog med dem, som er berørt. Vi arbejder på at sikre, at vi fremover får et korrekt grundlag for aftaler med lodsejere.

Vejledningen for bio-ordningen midlertidig ekstensivering er blevet opdateret og offentliggjort den 20. juli 2026. Du kan finde den seneste vejledning på vores hjemmeside ved at klikke på linket her.

Vejledningen for grundbetaling m.v. er blevet opdateret og offentliggjort den 16. september 2026. Du kan finde den seneste vejledning på vores hjemmeside ved at klikke på linket her.   

Det er under afklaring, om der er behov for, at andre vejledninger også opdateres.

I § 21, stk. 1 og 2, er der foretaget en sproglig præcisering, hvor ”og” er ændret til ”eller” i begge stykker. Dette har ikke betydning for tilskuddet. Præciseringen er foretaget for at tydeliggøre, at man kan få tilskud og tillæg under ordningen, hvis man enten har småbiotoper eller braklagte arealer. Man skal ikke nødvendigvis have begge dele for at opnå tilskud.

I § 21 er der indsat et stk. 3, der sikrer, at ansøgere, der har indberettet arealer med blomster- eller bestøverbrak, kan opnå tilskud og tillæg uanset arealets status som permanent græs. Man skal fortsat opfylde de samme kriterier og forpligtelser, der gælder for blomster- eller bestøverbrak på omdrift.

§ 21, stk. 3, specificerer præcis, hvilke kriterier og forpligtelser, der skal opfyldes, så der ikke er tvivl om, at der er tale om de samme tilskudsbetingelser, som gælder for et areal med blomster- eller bestøverbrak på omdrift.

I § 28 er der indsat stk. 6 og 7:

§ 28, stk. 6, præciserer, at indberettede arealer, der forud for ansøgningsfristen den 24. april 2026 var permanent græs, bevarer denne status, uanset om arealet etableres med en blomsterblanding. Bestemmelsen henviser også til § 21, stk. 3, for at gøre det tydeligt, at disse arealer kan opnå tilskud.

§ 28, stk. 7, sikrer, at styrelsen også kan meddele ansøgerne en udsættelse på op til 14 dage, hvis der opstår uforudsete vejrhændelser, der gør jorden uegnet til udsåning inden for etableringsfristen.

§ 28, stk. 7, sikrer desuden, at hvis det konstateres, at arealet ikke lever op til betingelserne for bestøverbrak, men derimod blomsterbrak, kan styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg ændre afgrødekoden til blomsterbrak.

Styrelsen kommer til at undersøge alle ansøgninger om permanent ekstensivering i 2026 for at sikre, at der gives tilsagn på det korrekte grundlag. De berørte ansøgere har modtaget høringsbreve. Ansøgerne vil i forbindelse med høringen få mulighed for at trække berørte arealer ud af ansøgningen, hvis sagen resulterer i en lavere kompensation end forventet. De vil også kunne trække hele ansøgningen tilbage.

Vi er ved at afsøge, i hvilket omfang disse ordninger er påvirkede.

Et omdriftsareal i en ordning eller med tilsagn, hvor der er forpligtelser om, at arealet skal holdes uden produktion, pauser optællingen af græs, så længe arealet indgår i tilsagnet. Når ordningen eller tilsagnet ophører, vil græstællingen fortsætte fra den optælling, som arealet havde, før arealet indgik i tilsagnet. Hvis arealet f.eks. havde haft græs i 3 år i træk, før et årigt tilsagn blev indgået, vil arealets græsoptælling efter ophør anses som at have været med græs i 4. år – hvorved de år, arealet indgik i tilsagnet, ikke tæller med i antal år med græs.

Ja, det kan det. Det skyldes, at beregningen af, hvor mange ikke-produktive elementer og arealer, du skal lægge ud for at overholde GLM10-kravet, beror på din bedrifts samlede omdriftsarealer.

Flere landbrugere har indberettet mere end 4 pct. ikke-produktive elementer og -arealer under GLM 10. Hvis det er tilfældet for dig, kan det betyde, at du fortsat opfylder kravet, selvom nogle arealer anses som permanent græs. Hvis du har søgt bio-ordningen midlertidig ekstensivering til omdriftsarealer, har du også mulighed for at kunne anvende dem som erstatningsarealer, hvis det viser sig, at ikke alle dine indberettede GLM 10-arealer lever op til kravene. 

For de berørte ordninger arbejder SGAV på at sikre en korrekt udbetaling for ansøgningsåret 2026. Vi forventer, at udbetalingen sker som sædvanligt.

Ja, det kan det betyde. I forbindelse med, at styrelsen får rettet op på arealerne, vil det blive afspejlet i de kortlag som styrelsen årligt udarbejder, hvorved fejlen minimeres. Styrelsens kortlag er dog fortsat kun vejledende.

Den nye fortolkning medfører, at alle brakarealer (herunder også blomster- og bestøverbrak), der holdes uden for produktion ikke pauser optælling til græs. Brakarealer skal således tælle op i antal år med græs. De vil dermed overgå til at blive til permanent græs efter 5 år med græs og andet grøntfoder eller brak, med mindre de indgår i en ordning med forpligtige om udtagning.

Der er ingen ændringer for arealer, der indgår i en ordning med forpligtelse om udtagning som f.eks. midlertidig ekstensivering. De vil fortsat pause optællingen af græs, så længe de er bundet af forpligtelsen.

Oversigt over afgrødekoder

Den nye fortolkning medfører, at det ikke er muligt at bringe et areal med permanent græs ind i omdriften igen ved at etablere en blomsterblanding på permanente græsarealer. 

Vi har udstedt en ændringsbekendtgørelse for bio-ordninger 2026 for at sikre, at blomster- og bestøverbrak fortsat er tilskudsberettiget under midlertidig ekstensivering  i 2026, uanset om det evt. er udlagt på permanente græsarealer eller omdriftsarealer.

Vi har også udstedt en ændringsbekendtgørelse for grundbetaling for 2026.

Ændringen præciserer, at der kan etableres eller opretholdes en blomsterblanding, der holdes uden produktion, på arealer med permanent græs. Det gælder alene for arealer, der er indberettet som blomsterbrak og bestøverbrak. For disse arealer opfyldes kravet om en landbrugsaktivitet ved at opfylde forpligtelserne for blomster- eller bestøverbrak med mulighed for et toårigt aktivitetskrav. Ansøgeren kan dog vælge i stedet at opfylde forpligtelsen ved at slå eller afgræsse arealet. 

Derudover er det præciseret, at antal år med blomster- eller bestøverbrak tæller op i antal år med græs og andet grøntfoder herunder brak som overgår til at blive permanent græs i det 6. år. Mekanisk jordbehandling og etablering af en blomsterblanding afbryder således ikke optællingen af år. Et areal, der allerede er permanent græs, bevarer samtidig denne klassifikation. Præciseringerne afspejler den afklaring styrelsen har fået efter seneste svar fra Europa-Kommissionens på spørgsmål om permanent græs.

Definitionen af permanent græs fremgår af definitionerne i artikel 4, stk. 3  litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021. Her fremgår det, at arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, uanset om arealet er selvsået eller er tilsået og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, er permanent græs.

I samme forordnings artikel 4, stk. 3 litra a) fremgår definitionen af agerjord, herunder hvilke arealer, der pauser optællingen af græs. Det omfatter de arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak og er udtaget via konkrete typer af ordninger og krav.  

Danmark vil hen mod den næste reformperiode arbejde på at sikre mere enkle regler fra EU's side. Det er dog stadig for tidligt at sige, om det ender med at blive sådan, da udkastet til den næste reformperiode fortsat er under forhandling.