Kvælstofregulering og arealomlægning

For at få livet tilbage i fjorde og kystvande er det nødvendigt at nedbringe udledningen af kvælstof. I forhold til udledningen fra landbrugsarealer består kvælstofindsatsen af arealomlægning og en ny udledningsbaseret kvælstofregulering.

Med Den Grønne Trepartsaftale blev en omfattende kvælstofindsats blandt andet besluttet. Målet med indsatsen er at reducere udledningen af kvælstof med 13.800 ton om året.

Indsatsen består af omlægning og regulering i tæt samspil

Arealomlægning til mere natur er hovedmotoren i den grønne trepart. Sammen med den udledningsbaserede kvælstofregulering er arealomlægning derudover et centralt element i kvælstofindsatsen under den grønne trepart. Den udledningsbaserede kvælstofregulering leverer samtidig en ambitiøs, bindende reduktion af kvælstofudledning i Danmark, så vi kan få livet tilbage under havoverfladen.

Kvælstofindsatsen har dermed to helt centrale elementer:

  1. Arealomlægning – det vil sige, at landbrugsjorder udtages og omlægges til eksempelvis skov og vådområder. På den måde udledes der mindre kvælstof fra arealerne, samtidig med at der tilbageholdes kvælstof i vådområderne.

    Arealomlægning: Sådan kan lodsejere påvirke kvælstofregulering

  2. Kvælstofregulering – fra 2027 bliver der indført en ny udledningsbaseret kvælstofregulering. Kvælstofreguleringen skal ses som et sikkerhedsnet for, at vi når det samlede mål for reduktion af kvælstof, hvor det er aftalt, at frivillig omlægning af landbrugsjorder til natur er hovedmotoren til at nå målet. Den nye kvælstofreguleringsmodel skal bidrage med en betydelig øget reduktion i kvælstofudledningen i forhold til den nuværende regulering gennem en mere målrettet og udledningsbaseret indsats på markerne.

    Læs mere om kvælstofregulering

Den samlede reduktion af kvælstof går således på to ben: Den udledningsbaserede kvælstofregulering og arealomlægning. Jo mere jord, landbrugerne omlægger til natur, jo lavere bliver reguleringstrykket.

Spørgsmål og svar

Her kan du få svar på nogle af mest stillede spørgsmål om den nye kvælstofindsats:

Som landbruger er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof i dit område. Jo mere udledningen af kvælstof bliver sænket i jeres område, jo mindre bliver reguleringstrykket i jeres område i 2027 eller i de efterfølgende år.

På denne side kan du få et overblik over tilskudsordninger, som bidrager til at reducere udledningen af kvælstof:

Sådan kan landbrugere påvirke kvælstofregulering

Udledningskvoten for den enkelte bedrift er den maksimale mængde kvælstof, der samlet set må udledes fra bedriftens marker inden for et kystvandopland.

På denne side kan du læse om udledningskvoten, basisudvaskningsgrænsen samt det kommende planlægningsværktøj, der skal give lodsejere overblik over deres udledning:

Læs mere om udledningskvoten

Udledningen af kvælstof fra de enkelte marker beregnes på baggrund af mange forskellige oplysninger. Det er f.eks. afgrøder på markerne, brug af gødning, tiltag for at reducere udvaskningen af kvælstof, jordbundstype, afstrømning og retention mm. 

På denne side kan du læse mere udlednings- og gødningsregnskabet samt hvad beregningsmodellen er baseret på:

Læs mere om udlednings- og gødningsregnskabet samt beregningsmodellen

 

Der er en tæt sammenhæng mellem den frivillige arealomlægning (udtagning) og den nye kvælstofregulering (udledningsbaseret markregulering) fra 2027.

Som landbruger har du derfor mulighed for at påvirke dit oplands reguleringstryk ved at søge ekstensiverings- og udtagningsordningerne i 2026.

Læs mere om sammenhængen mellem arealomlægning og kvælstofregulering

Den udledningsbaserede markregulering (ny kvælstofregulering) skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Se tidsplanen for udledningsbaseret markregulering 

I 2026 kategoriserer vi oplandene på baggrund af hvor meget kvælstof, der kan udledes.

Nogle oplande vil kunne nå i mål med kvælstofindsatsen alene med udtagningsindsatsen eller en kombination af udtagningsindsatsen og regulering. Andre oplande vil blive kategoriseret som særligt udfordrede områder og akutområder, hvor der er et restindsatsbehov efter kvælstofregulering, inden oplandet når braklægningspunktet.

Læs mere om kategorisering af oplandene

Trappemodellen for medtalt vådlægningseffekt er en éngangsmulighed i 2026, som giver landbrugere mulighed for at påvirke oplandets - og derigennem bedriftens – kvote for at udlede kvælstof fra 2027.

Trappemodellen er relevant for landbrugere, der har arealer i særligt udfordrede områder og akutområder og har til hensigt at indgå i et vådlægningsprojekt.

Læs mere om trappemodellen for medtalt vådlægningseffekt

Ved landbrugerens ønske om at afgive hensigtserklæring på sine arealer, kan der være behov for, at kommunen bidrager med at indtegne et skitseprojekt på arealer omfattet af midlertidig ekstensivering eller permanent ekstensivering, for på den måde at hjælpe de lokale lodsejere og landbrugere i gang med arealomlægningen allerede fra 2026.

Læs mere om kommunernes opgaver ifm. hensigtserklæringer

Et retentionskort kan være et nyttigt værktøj, når man skal målrette indsatser, der skal begrænse udledningen af kvælstof fra marker til kysternes vandmiljø. Retentionskortet viser, hvor stor en andel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, som bliver omsat eller tilbageholdt, inden det når til kystvandet.

Læs mere om retentionskortet, som er udviklet af GEUS og Aarhus Universitet

MARS står for Multifunktionel Arealregistrering og er en online platform, som samler information om de arealbaserede indsatser inden for kvælstofreduktion, udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning og natur ét sted.

Det er også i MARS, at man i 2026 kan afgive en hensigtserklæring om, at arealet skal indgå i et fremtidigt vådlægningsprojekt med henblik på at opnå medtælling af vådlægningseffekten.

Læs mere om MARS generelt

Læs mere om hensigtserklæringer i MARS

 

Udledningen af kvælstof er hovedårsag til, at mange danske fjorde hvert år rammes af iltsvind, der belaster vores vandmiljø. På vores side om iltsvind kan du bl.a. se en kort video om, hvordan iltsvind opstår.

Læs mere om iltsvind og sammenhængen med næringsstoffer som kvælstof

Se også vandområdeplanerne

Om Den Grønne Trepart

Indsatsen for at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof fra marker er et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart.

Læs mere

Den politiske aftale om kvælstofregulering (3.12.25)

Den politiske aftale om kvælstofregulering (19.06.26)

Hovedpunkterne i Den Grønne Trepart 

Webinar om den nye kvælstofregulering

Vi har den 16. juni 2026 holdt webinar, hvor vi fortalte om Udledningsbaseret markregulering (ny kvælstofregulering).

Her kan du se eller gense webinaret.

Webinar om udtagning og sammenhængen med kvælstofregulering

Vi har den 30. januar 2026 holdt webinar, hvor vi fortalte om forskellige udtagningsordninger, og hvordan udtagning hænger tæt sammen med kvælstofreguleringen.

Her kan du se eller gense webinaret.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00.

Du kan også skrive til os på mail kvaelstof-klima@sgav.dk ved spørgsmål omkring kvælstofregulering eller mail EUogprojekt@sgav.dk ved spørgsmål omkring arealomlægning.

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.