For at få livet tilbage i fjorde og kystvande er det nødvendigt at nedbringe udledningen af kvælstof. I forhold til udledningen fra landbrugsarealer består kvælstofindsatsen af arealomlægning og en ny udledningsbaseret kvælstofregulering.
Med Den Grønne Trepartsaftale blev en omfattende kvælstofindsats blandt andet besluttet. Målet med indsatsen er at reducere udledningen af kvælstof med 13.800 ton om året.
Arealomlægning til mere natur er hovedmotoren i den grønne trepart. Sammen med den udledningsbaserede kvælstofregulering er arealomlægning derudover et helt centralt element i kvælstofindsatsen under den grønne trepart. Den udledningsbaserede kvælstofregulering leverer samtidig en ambitiøs, bindende reduktion af kvælstofudledning i Danmark, så vi kan få livet tilbage under havoverfladen.
Kvælstofindsatsen har dermed to helt centrale elementer:
Den samlede reduktion af kvælstof går således på to ben: Den udledningsbaserede kvælstofregulering og arealomlægning. Jo mere jord, landbrugerne omlægger til natur, jo lavere bliver reguleringstrykket.
Her kan du få svar på nogle af mest stillede spørgsmål om den nye kvælstofindsats:
Som landbruger er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof i dit område. Jo mere udledningen af kvælstof bliver sænket i jeres område, jo mindre bliver reguleringstrykket i jeres område i 2027 eller i de efterfølgende år.
På denne side kan du få et overblik over tilskudsordninger, som bidrager til at reducere udledningen af kvælstof:
Sådan kan landbrugere påvirke kvælstofregulering
Udledningskvoten for den enkelte bedrift er den maksimale mængde kvælstof, der samlet set må udledes fra bedriftens marker inden for et kystvandopland.
På denne side kan du læse om udledningskvoten, basisudvaskningsgrænsen samt det kommende planlægningsværktøj, der skal give lodsejere overblik over deres udledning:
Læs mere om udledningskvoten
Udledningen af kvælstof fra de enkelte marker beregnes på baggrund af mange forskellige oplysninger. Det er f.eks. afgrøder på markerne, brug af gødning, tiltag for at reducere udvaskningen af kvælstof, jordbundstype, afstrømning og retention mm.
På denne side kan du læse mere udlednings- og gødningsregnskabet samt hvad beregningsmodellen er baseret på:
Læs mere om udlednings- og gødningsregnskabet samt beregningsmodellen
Der er en tæt sammenhæng mellem den frivillige arealomlægning (udtagning) og den nye kvælstofregulering (udledningsbaseret markregulering) fra 2027.
Som landbruger har du derfor mulighed for at påvirke dit oplands reguleringstryk ved at søge ekstensiverings- og udtagningsordningerne i 2026.
Læs mere om sammenhængen mellem arealomlægning og kvælstofregulering
Den nye reguleringsmodel for kvælstof forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. Forud for dette vil der blive udarbejdet en række detaljerede love og regler, som vil definere de præcise rammer for reguleringen. En nærmere tidsplan følger.
I 2026 kategoriserer vi oplandene på baggrund af hvor meget kvælstof, der kan udledes.
Nogle oplande vil kunne nå i mål med kvælstofindsatsen alene med udtagningsindsatsen eller en kombination af udtagningsindsatsen og regulering. Andre oplande vil blive kategoriseret som særligt udfordrede områder og akutområder, hvor der er et restindsatsbehov efter kvælstofregulering, inden oplandet når braklægningspunktet.
Læs mere om kategorisering af oplandene
Trappemodellen for medtalt vådlægningseffekt er en éngangsmulighed i 2026, som giver landbrugere mulighed for at påvirke oplandets - og derigennem bedriftens – kvote for at udlede kvælstof fra 2027.
Trappemodellen er relevant for landbrugere, der har arealer i særligt udfordrede områder og akutområder og har til hensigt at indgå i et vådlægningsprojekt.
Læs mere om trappemodellen for medtalt vådlægningseffekt
Vi forventer at kunne give mere information herom i løbet af marts.
Et retentionskort kan være et nyttigt værktøj, når man skal målrette indsatser, der skal begrænse udledningen af kvælstof fra marker til kysternes vandmiljø. Retentionskortet viser, hvor stor en andel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, som bliver omsat eller tilbageholdt, inden det når til kystvandet.
Læs mere om retentionskortet, som er udviklet af GEUS og Aarhus Universitet
MARS står for Multifunktionel Arealregistrering og er en online platform, som samler information om de arealbaserede indsatser inden for kvælstofreduktion, udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning og natur ét sted.
Det er også i MARS, at man i 2026 kan afgive en hensigtserklæring om, at arealet skal indgå i et fremtidigt vådlægningsprojekt med henblik på at opnå medtælling af vådlægningseffekten.
Læs mere om MARS generelt
Læs mere om hensigtserklæringer i MARS
Udledningen af kvælstof er hovedårsag til, at mange danske fjorde hvert år rammes af iltsvind, der belaster vores vandmiljø. På vores side om iltsvind kan du bl.a. se en kort video om, hvordan iltsvind opstår.
Læs mere om iltsvind og sammenhængen med næringsstoffer som kvælstof
Se også vandområdeplanerne
Indsatsen for at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof fra marker er et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart.
Læs mere om hovedpunkterne i Den Grønne Trepart
Vi har den 30. januar 2026 holdt webinar, hvor vi fortalte om forskellige udtagningsordninger, og hvordan udtagning hænger tæt sammen med kvælstofreguleringen.
Her kan du se eller gense webinaret.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00.
Du kan også skrive til os på mail kvaelstof-klima@sgav.dk ved spørgsmål omkring kvælstofregulering eller mail EUogprojekt@sgav.dk ved spørgsmål omkring arealomlægning.
Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.