Spørgsmål og svar

Omlægningsplanerne skal ikke miljøvurderes iht. miljøvurderingsloven. I forbindelse med realisering vil de konkrete projekter, afhængig af projektets karakteristika, skulle behandles efter miljøvurderingsloven. Det afhænger af en individuel vurdering af de konkrete projekter.
Hvis der skal laves et kommuneplantillæg, som omfatter et eller flere projekter i omlægningsplanen, er det omfattet af reglerne om miljøvurdering.

Indsatser kan godt planlægges i deloplande uden kvælstofindsatsbehov. Omlægningsplanen skal bidrage til at indfri indsatsbehovet for kvælstof, udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning og mere sammenhængende natur. I områder uden kvælstofindsatsbehov, kan der planlægges udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning, ligesom omlægningsplanen kan omfatte, hvordan målet om sammenhængende natur kan indfris. Det betyder, at hvis den lokale trepart ikke har deloplande med indsatsbehov, skal treparten alligevel lave omlægningsplaner, der bidrager til opfyldelse af de nationale målsætninger om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning og natur. Projekter der ligger i deloplande uden kvælstofindsatsbehov, vil ikke få beregnet kvælstofeffekt og dermed ikke indgå i indfrielsen af de nationale målsætninger for kvælstof. I sidste ende afhænger det dog af de enkelte ordningers tilskudskriterier.

Det kan være nyttigt at tænke Klimaskovfonden og Den Danske Naturfond ind som mulig finansieringskilde til naturprojekter.

§3-arealer kan indgå i lavbundsprojekter, og vil bidrage til at opfylde målet for udtagning af lavbundsjorde - I MARS indgår hele lavbundsprojektets areal i opgørelsen af udtaget areal (ha). § 3-arealer der indgår i lavbundsprojekter indgår derfor også i opgørelsen af arealet. Dette skyldes, at målet om udtag af 140.000 ha lavbundsjord er inkl. randarealer, hvilket bl.a. er kulstofrige § 3-arealer uden for landbrugsdrift.
Lavbundsprojekters estimerede klimaeffekt vil blive beregnet gennem forundersøgelser, hvor der bl.a. tages højde for arealanvendelsen inden for projektområdet.

Bemærk i øvrigt at §3-arealer også kan indgå i kvælstof- og vådområdeprojekter samt restaurering af ådale.

Solcelleanlæg kan indtegnes i omlægningsplanerne, hvor de vil indgå i beregningerne med en effekt svarende til ekstensivering.

Solcelleanlæg der etableres på landbrugsarealer, kan lægges ind under "Øvrige", så de kan regnes med i omlægningsplanerne. På sigt kommer der muligvis en anden løsning for VE-anlæg.

'Permanent ekstensivering' kan i omlægningsplanerne anvendes som virkemiddel ift. bidrag til målopfyldelse for udtagning af lavbundsjorder.

Landbrugere der søger om permanent ekstensivering i et område med vådområdepotentiale forpligter sig samtidigt til, at arealerne kan indgå i lavbundsprojekter eller vådområdeprojekter der måtte komme senere. Arealer med tilsagn til permanent ekstensivering er derfor til rådighed for f.eks. kommunale udtagningsprojekter.

Den grønne trepartsaftales målsætninger for udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning skal ses som nationale mål, hvorfor de ikke er omregnet til mål på delopland-, kystvandgruppe-, lokal trepart- eller kommuneniveau.

Som hjælp til kommunernes arbejde med planlægningen er potentialet for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder beregnet ud fra deloplandets, den lokale treparts eller kommunens overlap med kulstofrige lavbundsjorder som identificeret på Kulstof 2022-kortet: Potentialet for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder overlappende med kulstofrige lavbundsjorder identificeret på Kulstof 2022-kortet.

Opgørelsen er vejledende og viser bruttoarealet for, hvor mange hektar lavbundsjord > 6 % kulstof (eksklusiv randarealer), der potentielt kan udtages inden for en kystvandgruppe. Da der er tale om et bruttopotentiale, er der ikke taget højde for, om arealerne allerede er udtaget eller af anden årsag ikke er relevante/mulige at udtage. Det bemærkes, at indsatsen for udtagning af lavbundsjorde har særlig fokus på udtagning af kulstofrige landbrugsarealer, så de lokale treparter kan med fordel fokusere på at planlægge lavbundsprojekter i områder med kulstofrige landbrugsarealer.

Den nationale emissions-opgørelse følger IPCC-retningslinjer og bliver lavet af Aarhus Universitet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Der er ikke overensstemmelse mellem den nationale emissions-opgørelse og CO2-effekten, som beregnes i lavbundsprojekterne, fordi der anvendes forskellige beregningsmetoder for den nationale opgørelse og for de enkelte projekter, der bruges til bestemmelse af projekternes omkostningseffektivitet og dermed til prioritering af projekterne. Derfor angives CO2-effekter ikke i MARS.

Kvælstofindsatsbehovet følger opgørelsen i vandområdeplanerne, hvilket betyder, at indsatsbehovet opgøres på deloplande og ikke på kommuneniveau. De geografiske afgrænsninger af deloplandene skyldes geografiske og hydrologiske forhold, bl.a. vandskel, som ikke stemmer overens med kommunegrænser og grænserne for de lokale treparter. Det er derfor ikke muligt at opgøre kvælstofindsatsbehovet på lokal treparts- eller kommuneniveau.

Kommunerne inden for det enkelte delopland skal i regi af de lokale treparter samarbejde og afklare de forskellige muligheder for at realisere kvælstofindsatsen og i den forbindelse løse byrdefordelingen.

Det er uvist, hvor lang tid det vil tage at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland, men erfaringer fra tidligere interkalibreringer indikerer en tidsperiode på ca. 2-3 år. Partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er enige om, at interkalibrerede mål skal ligge til grund for danske mål senest fra 2029.
Indtil den aftale er indgået, baseres kvælstofindsatserne på det såkaldte ”scenarie 1 i Second Opinion ekskl. Bornholm”. Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvad en ny interkalibreringsaftale vil betyde for indsatsbehovet for kystvandet særligt omkring Bornholm.

Det er op til den enkelte lokale trepart og kommune at finde den model, der passer bedst. Der kan være inspiration at hente i de 10 ankerkommuner for de grønne treparter, der bl.a. har til formål at understøtte smidig vidensdeling og erfaringsudveksling. Taskforce for arealudtag, som mødes månedligt, er også et forum for erfarings- og videndeling.
Erfaringer med arbejdet i de tidligere VOS'er og sammenhængen med de kommunale administrationer kan også bruges.

Det fremgår af Nævnenes Hus’s hjemmeside, hvordan kommunen bør forvalte Planlovens regler om terrænregulering i landzone: Beskrivelse af hvordan kommunen bør forvalte Planlovens regler om terrænregulering i landzone

Nej, et projekt der modtager afslag i en ansøgningsrunde på grund af manglende prioritering går ikke videre til næste ansøgningsrunde. Det samme gælder ansøgninger der modtager afslag på grund af at de ikke lever op til de fastsatte krav og kriterier.

Tilskud til permanent ekstensivering gives for det indkomsttab, samt yderligere omkostninger, der er forbundet med at indgå i ordningen. Konkret betyder dette, at arealet skal have været anvendt som et areal i omdrift eller med permanent græs inden for den fastlagte referenceperiode. Hvorvidt et areal potentielt kunne tages ind i omdrift igen pga. en genopdyrkningsret, har ikke betydning for tilskuddet, da dette gives for den reelle anvendelse på arealet forud for tilsagnet. Der gives ikke tilskud til naturarealer under permanent ekstensivering, og dette gælder uanset om arealet evt. har en genopdyrkningsret.