Modtag tilskud via NemKonto

Via din NemKonto modtager du tilskud fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Tilskud fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bliver indsat på din NemKonto.

Alle borgere og virksomheder skal have en NemKonto. Udbetalingen vil derfor ske til den bankkonto som du har oplyst som din NemKonto.

Hvis du har et CVR-nummer, SE-nummer eller P-nummer, skal du være opmærksom på, at du også skal tilknytte din NemKonto til disse numre, selvom du allerede har tilknyttet en NemKonto til dit CPR-nummer.

Hvad er en NemKonto?

En NemKonto er en helt almindelig bankkonto. Du kan selv bestemme, hvilken konto du vil registrere som din NemKonto.

Du kan registrere din NemKonto gennem dit pengeinstitut eller på NemKontos hjemmeside. Husk at oplyse fx. CVR-nummer til dit pengeinstitut, hvis det er dette nummer, NemKontoen skal være knyttet til.

Begreber

Få en kort forklaring på begreber som fx. P-nummer. Du skal bruge dem, når du udfylder ansøgningsskemaerne.

  • CVR-nummer: Alle danske virksomheder har et CVR-nummer. Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er et ottecifret nummer, som virksomheder skal bruge overfor myndigheder m.v., når de skal identificere sig.
  • P-nummer: Virksomheder skal også have et P-nummer (Produktionsenhedsnummer). En virksomhed kan have op til flere p-numre, hvis virksomheden har flere forskellige afdelinger rundt om i landet på forskellige adresser. Hver afdeling, der har sin egen adresse, skal have et p-nummer. P-nummeret er et ticifret nummer.
  • SE-nummer: Til en virksomheds CVR-nummer kan der være tilknyttet et eller flere SE-numre. SE-nummeret bruges af SKAT til at opkræve AM-bidrag, SP-bidrag, A-skat m.v.
  • Virksomheder og CPR-nr.: Er du en enkeltmandsvirksomhed, skal du oplyse CPR-nr, når du søger. Virksomheder skal angive CVR-nummer og må derfor ikke bruge CPR-nummer.

NemKonto

På NemKontos hjemmeside kan du læse mere om, hvordan betalinger fra det offentlige til privatpersoner og virksomheder sker elektronisk via NemKonto.

Erhvervsstyrelsen

Du skal henvende dig til Erhvervsstyrelsen, hvis din virksomhed ændrer adresse og derfor skal have tildelt et P-nummer.

Kontakt

Økonomi
Tlf.: 33 95 80 00
Mail: okonomi@lbst.dk