Virkemidler og tilskudsordninger

Se hvilke indsatser, der kan indgå i omlægningsplanerne og hvilke tilskudsmuligheder du som kommune, lodsejer eller anden aktør kan søge for at realisere omlægningsplanerne.

Tilskudsordninger

Realiseringen af omlægningsplanerne sker først og fremmest ved de tilskudsordninger, som staten stiller til rådighed for kommuner og private lodsejere. Implementeringen baserer sig derfor på frivillighed fra private lodsejerne og landbrugere.

I omlægningsplanerne indgår projekter fra en række tilskudsordninger som f.eks. etablering af kvælstofvådområder, udtagning af lavbundsjorder, minivådområder, permanent ekstensivering af landbrugsarealer og skovrejsning.

Som kommune kan du søge om tilskud til kvælstofvådområder-, skovrejsning- og lavbundsprojekter.

Herunder finder du en oversigt over tilskudsordninger der skal realisere den grønne trepart. For hver tilskudsordning fremgår bl.a. ansøgerkreds, formål, planlagte ansøgningsrunder i 2025. Vi forventer, at udbygge oversigten med direkte link til mere information om tilskudsordningerne. Indtil da kan du finde mere information om de pågældende tilskudsordninger på de enkelte ordningers hjemmesider. Størstedelen af ordningerne er beskrevet på:

udtagning.dk

vandprojekter.dk

tilskudsguide (tidl. Landbrugsstyrelsen)

Se tabel med tilskudsordninger der kan søges i 2025

Det er forventningen i andet halvår 2025 åbnes en ny national skovrejsningsordning som led i implementeringen af Aftale om et Grønt Danmark.

Jordkøb og jordfordeling

Projektejernes adgang til jordfordeling er helt central for indsatsens fremdrift. Derfor er der med aftale om implementering af et Grønt Danmark afsat ca. 740 mio. kr. til køb af erstatningsjord i forbindelse med gennemførsel af en jordfordeling. Den konkrete jordfordeling forestås af Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø.

Jordfordeling – når lodder handles samtidigt

Øvrige kvælstofvirkemidler og virkemiddelkataloger

De lokale treparters omlægningsplaner skal samlet være fuldt dækkende planer for indfrielse af kvælstofindsatsbehovet via arealomlægning, for at mindske behovet for markregulering, og skal tage udgangspunkt i de virkemidler, der i øjeblikket er omfattet af tilskudsordninger.

Virkemidler og effekter er beskrevet i følgende kataloger:

’Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet’

’Virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af vandmiljøet’

’Marine virkemidler’

I projektet ’Lokalt funderede analyser’ har fire kystvandråd derudover undersøgt alternative veje til målopfyldelse for udvalgte kystvande. I Miljøstyrelsens afrapportering opsummeres de virkemidler, som Kystvandrådene har foreslået, at der arbejdes med.

Lokalt funderede analyser – afrapportering

Kontakter

Hvis du ikke kan finde svar på spørgsmål, der vedrører de lokale treparter her, kan du rette henvendelse til 'Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø' på mail:  
lokale-treparter@sgav.dk

Du kan også ringe til vores kontaktcenter for Grøn Trepart på: tlf. 33 95 80 00

Ministeriet for Grøn Trepart kan kontaktes på: 
mgtp@mgtp.dk

Naturstyrelsen kan kontaktes på: nst@nst.dk
eller på: tlf. 72 54 30 00

Kommunernes Landsforening kan kontaktes på:
kl@kl.dk eller tlf. 33 70 33 70

Landbrug og Fødevarer kan kontaktes på:
info@lf.dk

Danmarks Naturfredningsforening kan kontaktes på:
dn@dn.dk