Hovedmotoren i den grønne trepart er den frivillige arealomlægning. Arealomlægning bidrager nemlig til at sænke reguleringen i dit vandopland, når vandoplandet er i mål med kvælstofindsatsen. Skal det have effekt på, hvordan du dit vandopland bliver reguleret allerede fra det kommende år, skal du som hovedregel søge ind i ordningerne i foråret det indeværende år. Derefter beregner vi nemlig den endelige regulering, som bliver meldt ud i efteråret.
Dine muligheder for at påvirke kvælstofregulering i dit vandopland
Herunder får du et overblik over, hvilke ordninger der kan påvirke reguleringen i dit vandopland i de efterfølgende år. Bemærk, at overblikket alene viser de ordninger, der administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Skal dit bidrag til udtagning have mulighed for at få effekt på, hvordan dit vandopland bliver reguleret næste år, skal du som hovedregel søge ind eller deltage i ordningerne foråret inden.
Du kan læse mere om ordningerne, deres ansøgningsfrister og om hvordan du søger eller deltager i udtagningsprojekter hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på Tilskudsguiden.
Derudover administrer Naturstyrelsen også ordninger for skovrejsning, vådområder og lavbundsprojekter.
Det kan du læse mere om her
Vådområder og lavbundsprojekter (ny tilskudsordning for vådområder og lavbundsprojekter i 2026)
Tilskudsordningen er en videreførelse af de tidligere tilskudsordninger ’vand- og klimaprojekter’ og ’klima-lavbundsprojekter’. Ordningen har bl.a. til formål at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.
Tilskudsguide for ordningen
Søg tilskud til et minivådområde
Ordningen har til formål at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand. Kontakt evt. en udtagningskonsulent for at høre om dine muligheder.
Vi kommunikerer og opretter Tilskudsguide-side, inden vi åbner for ansøgninger næste gang.
Søg tilskud til midlertidig ekstensivering
Ordningen er for dig, der gerne vil gøre en ekstra indsats til gavn for biodiversiteten på dine landbrugsarealer og bidrage til kvælstofreduktioner.
Søg tilskud til permanent ekstensivering
Deadline: 24. april 2026
Du kan søge ordningen, hvis du vil yde en indsats, der har en varig positiv effekt på biodiversiteten, reduktioner i udvaskning af kvælstof samt reduceret CO2-emission.
Tilskudsguide for ordningen
Skovrejsning
Formålet med ordningen er at omdanne landbrugsarealer til skov. Ordningen støtter målet i den grønne trepart om at rejse 250.000 hektar skov.
Læs mere om skovrejsning