Spørgsmål og svar (FAQ)

Det er ikke muligt at uploade egne GIS-lag til MARS. MARS benytter Danmarks Miljøportals (DMP) datakatalog, og hvis du ønsker at få et GIS-lag med i lagvælgeren, skal du kontakte DMP.

Hvis du ønsker at uploade dit eget polygon i form af en shapefil, skal du pakke filerne, som hører til dit polygon (fx .shp, .shx, .dbf osv.) i en zipfil.

Ja. Projektet kan downloades som shape-fil, samme sted som det indtegnes. 

I Planlægningsmodulet:

1. Gå til en kystvandgrupperapport
2. Til højre for "Projekter", tryk på de tre prikker
3. Her kan du hente både skitseprojekter og ansøgte projekter som enten shp eller csv-fil

Det er muligt at uploade multipolygoner i MARS. Alternativt kan du oprette projektet som flere projekter eller forbinde polygonerne med en streg.

Signaturforklaringen for et lag kan aktiveres eller deaktiveres ved at trykke på indstillingssymbolet i overskriften på lagvælgeren.

For at justere transparensen af et lag, skal du trykke på de tre lodrette prikker til højre for laget i lagvælgeren. Her kan du skrue op eller ned for transparensen.

Der er seks prædefinerede lag i lagvælgeren (se Tabel 1), som er udvalgt, da de giver et overblik over relevante geografiske afgrænsninger, samt væsentlige data lag for planlægningen af udtagningsindsatsen. Lagvælgeren indeholder mere end 1000 lag, og man kan derfor tilføje yderligere lag efter behov for at få et endnu mere detaljeret overblik. Når først man har tilføjet et lag til lagvælgeren, husker MARS dit valg til næste gang man logger ind. På den måde kan man have din egen personlige lagvælger. Lagene kan selvfølgelig fjernes fra lagvælgeren igen, hvis man ikke længere har behov for hurtig adgang til laget.

Der henvises til Danmarks Miljøportals vejledning til tilføjelse af lag.

Du kan tilføje flere lag til lægvælgeren ved at trykke ”tilføj lag”. GIS-lag, som du manuelt har tilføjet til lagvælgeren vil blive gemt og vil blive vist i lagvælgeren næste gang du åbner MARS. Hvis du nulstiller lagene i vælgeren vil de udvalgte lag blive vist igen.

Tabel 1: Beskrivelse af prædefinerede lag i lagvælgeren.

Du kan finde Kommuneplaner i datakataloget i lagvælgeren i MARS. Klik på 'Tilføj lag' nederst i lagvælgeren. Gå til datasamlingen 'Planer'.

Du kan via knappen ”Del screening” kopiere linket til dit projekt. Dette link kan du gemme, og derved altid finde projektet frem igen. Det er også muligt at downloade sit projekt som en shape-fil.

Skitseprojekter gemmes automatisk i Planlægningsmodulet når du har trykket ”Opret skitseprojekt” og navngivet projektet.

Skitseprojekter er projekter, der endnu ikke er ansøgt, men som f.eks. medlemmer af en lokal trepart planlægger at søge. Skitseprojekterne kan findes i statusmodulet, er tilgængelige via WFS og kan tilføjes som kortlag i lagvælgeren i alle moduler.

Ja, hvis du har login til Planlægningsmodulet kan du rette i alle skitseprojekter i hele landet. Det er forventeligt, at man kun har behov for at rette i et projekt der tilhører ens egen kommune eller lokale trepart. Der er en aktivitetslog der registrerer hvilken brugere der har foretaget ændringer i et projekt.

Der kan være flere årsager til, at du ikke kan finde et projekt. Først og fremmest, tjek at det relevante lag er slået til i lagvælgeren. For VP1 og VP2 projekter kan disse kun tilgås via lagvælgeren. Det kan også være, at projektet endnu ikke er færdigbehandlet og derfor ikke har fået status som Forundersøgelsestilsagn eller Etableringstilsagn. Hvis du stadig ikke kan finde et projekt, som du mener bør være en del af MARS datagrundlaget, så kan du kontakte: Lokale-treparter@sgav.dk

I MARS kan man finde et kort med opdelingen af de lokale treparter, ved at søge efter "lokale treparter" i lagvælgeren.
Opdelingen af de lokale treparter er baseret på VP3-afgrænsninger af hovedvandoplande. Under lagets metadata, kan man finde temaet som wfs-service.

Sådan finder du de lokale treparters skitseprojekter

De 37 kystvandgrupperapporter dækker over 37 hydrologisk afgrænsede kystvandgrupper, der hver har et beregnet kvælstofindsatsbehov jf. kvælstofindsatsbehovet i Vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3-II).
Kvælstofindsatsbehovet i en kystvandgruppe skal bl.a. løftes ved udtagningsprojekter og markregulering. De 37 kystvandgrupperapporter indeholder derfor et specifikt mål for kvælstofreduktion. For udtagning
af kulstofrig lavbundsjord og skovrejsning gælder nationale mål jf. aftalen om et Grønt Danmark. De 23 omlægningsplaner dækker over 23 lokale treparter. Det er de 23 lokale treparter, anført af de 98 kommuner, der har ansvaret for at samarbejde om, at nå indsatsbehovet i de 37 kystvandgrupperapporter.

Vandområdeplanerne er en del af EU’s vandrammedirektiv og har til formål at sikre, at vandområder som vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand opnår "god tilstand".
Vandområdeplanerne opdeles i tre perioder: 2009-2015 (VP1), 2015-2021 (VP2) og 2021-2027 (VP3). Hvilken vandområdeplan et projekt tilhører, afhænger af hvilken periode projektet har fået tilsagn.

Tallene for kvælstofindsatsbehov for deloplande og kystvandgrupperne kommer fra VP3-II. Tallene VP3-II "Vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget" (VP3), Bilag 1, siderne 199-203

Hvis der ikke er noget kvælstofindsatsbehov for et delopland, vil man stadig kunne bidrage til den nationale lavbunds- og skovrejsningsindsats.

Private indsatser i MARS kan vises, hvis den pågældende organisation har oprettet en WFS-service for deres projekt(er) og anmodet om at få dem tilføjet til MARS.
Alternativt kan kommuner, udtagningskonsulenter eller andre med adgang til planlægningsmodulet oprette projekterne som skitseprojekter og vælge det relevante virkemiddel.
Herved tæller projekterne med i en kystvandgrupperapport. Dette skitseprojekt ville kunne slettes igen, hvis organisationen får tilføjet deres projekt efterfølgende.

Aarhus Universitet har i juni 2025 udarbejdet nye differentieret effekttal for skovrejsning og ekstensivering på baggrund af et ønske om at forbedre grundlaget for kvælstofeffektberegningerne lokalt[1].. Effekterne er baseret på DCA’s rapport og tager udgangspunkt i effekttallene for mindre nitratudvaskning for henholdsvis omdrift og permanent græs. Arealanvendelsen findes ved overlapsanalyse med enten omdrift eller permanent græs i kortlaget ’arealanvendelse, landbrug’[2], som årligt opdateres på baggrund af indmeldte afgrødekoder. I Bilag 1 ses hvordan effekttallene fordeler sig på de 108 deloplande, samt for omdrift og permanent græs. Beregningen af kvælstofeffekten foretages ved at projekt geomitrien først opdeles i mindre geometrier på baggrund af arealanvendelsen. Herefter beregnes effekten for hver geometri på baggrund af effekttal og kvælstofretention. Den totale effekt for projektet er summen af beregningen for hver geometri. 

Skitseprojekter vil ikke automatisk blive genberegnet med denne metode. Ønskes der en beregning med nye effekttal kan man opdatere projektets geometri ved først at klikke rediger og efterfølgende klikke godkend.

1. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/455508758/DCA_Levering_Diff_effekt_kv_lstofvirkemidler_270326_REVISION_2.pdf
2. https://geodata-info.dk/srv/dan/catalog.search#/metadata/01288116-0b63-4904-b4d8-2dd0756bb35d

Kvælstofeffekten for et projekt opdateres løbende i takt med projektets realiseringsperiode. Første gang effekten opdateres er, når der er lavet en forundersøgelse, som indeholder en beregning jf. kvælstof-regnearket. Efterfølgende vil effekttallene opdateres i MARS, når/hvis der foretages projektændringer der påvirker effekten.

I planlægningsmodulet vil både skitseprojekters effekter og ansøgte projekter fra VP3 tælle med i omlægningsplanen. Projektets effekter er først gældende når projektet har status som ”Forundersøgelsestilsagn” Du kan læse mere om baseline i den faglige vejledning til MARS her: MARS - Vejledning

Baseline er skæringslinjen for hvilke projekter der bidrager til indsatsbehovet. Du kan læse den præcise opdeling i den faglige vejledning til MARS under ”Baseline” : MARS - Vejledning

Nej, MARS tager ikke højde for andre afledte effekter af et projekt. De afledte effekter blive vurderet i forbindelse med sagsbehandlingen af projekterne.

Retentionen er beregnet ud fra kortet ”Kvælstofretention” udarbejdet af GEUS (2021)[1]. Retention kan oversættes til tilbageholdelse eller omsætning og er et udtryk for, at der er en naturlig omsætning af kvælstof. En del af kvælstoffet vil blive omsat via biologiske processer. Hvor meget der bliver omsat afhænger af en lang række lokale geografiske og geologiske forhold. Retentionskortet er en modelleret kortlægning af den forventede omsætning af kvælstof. Det er dermed ikke ligegyldigt, hvor man placerer et projekt, hvis man vil opnå den størst mulige effekt. Placerer man projektet i et område med en høj retention, så vil effekten af projektet være lille, da en stor del af kvælstoffet alligevel ville være blevet omsat. Omvendt fås en høj effekt af et projekt, hvis det placeres i et område med en lav retention. Retentionsberegningerne indgår derfor i beregningen for kvælstofreduktion, så man kan tage højde for den naturlige retention af kvælstof i jorden. Dette sikrer det mest præcise resultat for, hvor meget udtagning af et areal vil bidrage til kvælstofreduktion.

Beregningen af kvælstofeffekten ved udtagning med virkemiddel, der har effekttal til rodzonen: 

Kvælstofeffekt = effekttal * areal * (1 - Retention)

[1] https://www.geus.dk/Media/637576521860083405/NKM2020_Rapport_18maj2021_web.pdf