De lokale treparter skal i de lokale omlægningsplaner arbejde for så vidt muligt at identificere arealer inden for omlægningsindsatsen, som har potentiale for at bidrage til mere og sammenhængende natur, herunder beskyttet natur, og hvor muligt også strengt beskyttet natur.
Naturpotentiale i MARS
De arealer, der kan bidrage til mere og sammenhængende natur, kan indtegnes af de lokale treparter i Planlægningsmodulet i MARS som arealer med naturpotentiale. Indtegningen af naturpotentialer fungerer på samme måde som ved indtegning af skitseprojekter. Funktionen findes på kystvandgruppesiderne lige over aktivitetsloggen.
Indtegnede arealer med naturpotentiale tæller ikke med i kvælstof-, udtagnings- eller skovrejsningsindsatsen, men indgår i omlægningsplanens opgørelse af arealer inden for omlægningsindsatsen, som kan bidrage til mere og sammenhængende natur.
Områder med naturpotentialer kan derfor f.eks. omfatte:
- områder der allerede indgår i omlægningsplanen som eksisterende eller potentielle omlægningsprojekter
- områder der ikke nødvendigvis er omfattet af tilskudsordningerne, men hvor man ønsker at pege på et potentiale for sammenhængende natur.
På de indtegnede arealer med naturpotentiale, laves der automatisk en overlapsanalyse i MARS, som opgør det indtegnede områdes overlap med Biodiversitetsprioriteringskort hvis score < 7, Biodiversitetsrådets kort med forslag til 30% beskyttet natur, Beskyttede naturtyper (§3) og Natura 2000-områder.
Som med andre skitseprojekter kan den lokale trepart vælge om områderne indtegnet som naturpotentiale skal indgå i omlægningsplanen eller ej.
På sigt vil områder med naturpotentialer komme til at indgå i statusmodulet i MARS, så omlægningsplanernes potentiale for mere og sammenhængende natur opgøres på landsplan.