Bedre mulighed for regulering af ulv

01-09-2026

Ny vildtskadebekendtgørelse baner vejen for, at ulve i visse situationer kan skydes uden forudgående tilladelse.

Arkivfoto. SGAV

Ulve, der trænger ind bag fungerende ulvesikrede hegn, må fremover skydes uden forudgående tilladelse. Tidligere skulle der foreligge en reguleringstilladelse.

Det fremgår af den nye reviderede vildtskadebekendtgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som træder i kraft 1. september.

Bekendtgørelsen åbner også for, at man må skyde en ulv, hvis den angriber et husdyr og ikke lader sig bortskræmme med et varselsskud.

Efter skudafgivelse skal Naturstyrelsen kontaktes indenfor to timer, så der kan indsamles dokumentation for, at reguleringen er foregået indenfor reglerne.

Læs den nye vildtskadebekendtgørelsen her

Forebyg ulveangreb med ulvesikring af hegn

Sikring af hegn med ekstra tråd og strøm yder en effektiv beskyttelse af husdyr. Der har været ydet tilskud til ulvesikring af hegn siden 2017, og først otte år senere i 2025 indtraf det første angreb bag korrekt opsatte ulvesikrede hegn.

Der er afsat 60 millioner til ulvesikring af hegn.

Man kan søge om tilskud fra 1. september. Læs pressemeddelelsen fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd her

Læs her, hvordan man søger om tilskud til ulvesikring af hegn

Læs nyhed om den nye bekendtgørelse om tilskud til ulvesikring af hegn, akutordning og kompensation.

 

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.