§ 21-afgørelse om Lykkegård-Karlsgård - 150 kV luftledning

15-10-2025

Her finder du § 21-afgørelse om, at demontering af 150 kV luftledning fra Lykkegård Højspændingsstation til Karlsgårde Højspændingsstation ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Energinet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for demontering det eksisterende luftledningssystem mellem højspændingsstation, Lykkegård, til overgangsstationen Bredmose, Karlsgårde, beliggende i hhv. Esbjerg og Varde Kommune.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Projektet omfatter nedtagning af eksisterende 150kV luftledning fra Højspændingsstationen Lykkegård i Esbjerg Kommune til overgangsstationen Bredmose, ved Højspændingsstationen Karlsgårde i Varde Kommune.

Der er tale om en strækning på i alt ca. 21 km som indeholder 75 master, hvor mast nr. 1 er ved højspændingsstation Lykkegård og mast nr. 75 er ved Bredmose. Der udføres ikke arbejde på stationsområderne udover demontering af luftledningssystemet.  

Her finder du materialet

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:

Afgørelse

Bilag 1 – Ansøgningsskema

Bilag 2 – Projektbeskrivelse

Bilag 3 – Supplerende oplysninger

Journal nr.: 2023-9011

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Dvs. at fristen er den 12. november 2025.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.