Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Energinet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for 132 kV kabelanlæg mellem Rødby og Nørre Radsted beliggende i Guldborgsund Kommune.
Afgørelsen, om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Om projektet
Projektet omfatter etablering af cirka 27 km 132 kV kabelanlæg fra Nørre Radsted Station (NRA) til Rødby Station (RBY).
Her finder du materialet
Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:
Journal nr.: 2023 - 12128
Klagevejledning
Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.
Det vil sige, at fristen er den 28. november 2025
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.