Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget notifikation af plan om væsentligt vandspørgsmål i den sydlige del af Østersøen.
Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.
Om projektet
I maj 2025 underrettede den svenske Miljøstyrelse Danmark om Sydbaltiske Vandmyndigheds arbejde med forvaltningsplanen og handlingsprogrammet 2027-2033 for det sydlige Østersøfloddistrikt.
Handlingsprogrammet er i overensstemmelse med EU´s vandrammedirektiv. Danmark reagerede på underretningen og har til hensigt at følge sagen og have mulighed for at indsende kommentarer i de kommende faser.
Vandmyndigheden har nu indsendt et forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen for handlingsprogrammet.
Her finder du materialet
Der er udarbejdet en afgrænsningsudtalelse, som beskriver, hvad miljørapporten for planen skal indeholde.
Du kan finde materialet her:
Afgrænsningsrapporten
Bemærkninger
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2025-7794 senest den 14. januar 2026.
Fakta om Espoo-konventionen
Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:
- at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter
- at vejlede om deltagelse
- at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet
- at sikre, Espoo-processen forløber korrekt.
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).