Afgørelse om ændringer i vandområde i Tønder Kommune

03-11-2025

Her kan du finde styrelsens afgørelse om ændringer i indsatsen for vandområdet 03602_x i Tønder Kommune.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet afgørelse om, at Tønder Kommune kan gennemføre foranstaltningerne ”genslyngning”, ”mindre strækningsbaserede restaureringer” og ”etablering af sandfang” i stedet for de planlagte foranstaltninger ”genslyngning”, ”mindre strækningsbaserede restaureringer” og ”fjernelse af fysiske spærringer” i vandområde o3602_x.

Ændringen sker med vilkår om, at omkostningerne til den nye samlede indsats, kan holdes inden for den økonomiske ramme af tilskud, der oprindeligt var tildelt indsatsen i vandområdet, jf. indsatsbekendtgørelsens bilag 1-4 samt kriteriebekendtgørelsens bilag 1.

Styrelsen har truffet afgørelsen efter § 5, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

Læs hele afgørelsen om ændringer i vandområde 03602_x

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.