Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (bekendtgørelse nr. 1608 af 9. december 2024) er blevet ændret ved, at vi har indsat bilag 1 i bekendtgørelsen. Ændringen skyldes, at bilaget ikke blev indlæst i Retsinformation i december 2024.
Vi har ikke ændret bilaget siden seneste version, der blev offentliggjort med tidligere gældende bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023. I bilaget kan du se de oplysninger, du skal sende til myndighederne, når du søger om projekter, der er omfattet af lovens bilag 2.
Vi har derudover konsekvensrettet bekendtgørelsens § 3, stk. 2 som følge af ressortændringen fra Miljøstyrelsen til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ændringen trådte i kraft den 9. maj 2025.
Læs bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
Vi er ved at lave flere ændringer i bekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Vi forventer at sende bekendtgørelsen i offentlig høring i 2025.