Espoo - Notifikation om plan for etablering og drift af syv vindmøller i kommunen Jardelund i Tyskland

17-12-2025

Her kan du læse om projekt etablering og drift af syv vindmøller i kommunen Jardelund, Tyskland som kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget notifikation om Jardelund projektet.

Danmark modtager informationen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Om projektet


Firmaet Bürgerwindpark i Kirchspiel Medelby GmbH & Co planlægger etableringen og driften af syv vindmøller i kommunen Jardelund som repowering idet elleve vindmøller samtidig demonteres.

De planlagte vindmøller ligger inden for de tidligere prioriterede arealer for vind PR1_SLF_001 og PR1_SFL_003 (MILIG-SH 2020) og inden for det planlagte prioriterede areal for vind PR1_SLF_105 i det nyeste udkast af delstaten Slesvig-Holstens regionalplan (MIKWS 2025). De står i geografisk og funktionel sammenhæng med de efter realiseringen af repowering resterende otte vindmøller, elleve vindmøller som pt. er genstand for tilladelsesprocesser og 16 vindmøller på den danske side af grænsen. På grund af beliggenheden nær den dansk-tyske grænse og de deraf resulterende grænseoverskridende virkinger skal der gennemføres en miljøkonsekvensundersøgelse for projektet. De ovennævnte eksisterende vindmøller skal inddrages i undersøgelsen som eksisterende belastning. Derudover ligger to vindmølleparker vest for projektområdet i ca. 2,7 km hhv. 3,6 km afstand und syd for projektområdet i mere end 5,5 km afstand. Også med disse vindmølleparker kan projektet have en samlet effekt på beskyttede værdier (Schutzgüter) (f.eks. landskabet). Derudover planlægges aktuelt energiparken ved Bølåvej i Aabenraa kommune. Der er tale om etablering af otte vindmøller og demontering af seks i vindmølleparken Bølå af ovennævnte 16 vindmøller. Den geografiske og funktionelle sammenhæng forventes også at omfatte disse planlagte vindmøller.

Her finder du materialet

Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport af projektet som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre.

Du kan finde materialet her:

Scoopingrapport

 

Bemærkninger

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2024-93545 senest den 29. januar 2026.

 

Fakta om Espoo-konventionen

Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:

  • at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
  • at vejlede om deltagelse.
  • at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
  • at sikre Espoo-processen forløber korrekt.

Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.