§ 25-tilladelse for landanlæg til Hesselø havvindmøllepark

08-08-2025

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har den 8. august 2025 offentliggjort miljøkonsekvensrapport samt § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven for Landanlæg til Hesselø havvindmøllepark.

Projektet omfatter anlæg på såvel havet som på land. Anlæg på havet udgøres af havvindmøller, transformerplatform og søkabler, mens anlæg på land udgøres af nedgravede kabler og højspændingsstationer. Havvindmølleparken vil blive tilsluttet det eksisterende højspændingsnet ved Hovegård højspændingsstation, vest for Ballerup. Dette vil medføre, at der skal ske en væsentlig udbygning af stationen.

Energinets anlæg på land, der skal modtage strømmen fra havvindmølleparken, skal forberedes til nettilslutning i god tid for at sikre, at havvindmøllerne kan blive tilsluttet det eksisterende elnet. Det er derfor nødvendigt, at Energinet får tilladelse til at påbegynde udbygningen af Hovegård højspændingsstation, inden etablering af selve havvindmølleparken starter.

Her finder du materialet

Materialet består af §25-tilladelse med bilag samt Bygherres Miljøkonsekvensrapport med bilag.

Du kan finde materialet på denne hjemmeside

Du kan også få materialet og få flere oplysninger om projektet ved at sende en mail hertil: mop@sgav.dk.

Du kan finde flere informationer om projektet på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside

Projektet har journal nr. 2022 – 53669.

Offentliggørelse

Afgørelser fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i styrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen, dvs. den 5. september 2025.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.