Webinar om udledningsgrænser den 28. september kl. 13.00-14.15
Ved første webinar kan du få overblik over, hvordan udledningsgrænserne fastsættes. Det er udledningsgrænserne, der fastlægger, hvor meget kvælstof, der må udledes fra markarealerne til kystvandene. Udledningsgrænserne danner dermed grundlag for fastsættelsen af bedriftens samlede udledningskvote.
På webinaret hører du om:
- Principperne for fastlæggelse af udledningsgrænserne, der angiver, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene.
- Hvordan udtagningsindsatserne indregnes i udledningsgrænserne.
- Hvilke data, der anvendes til fastlæggelse af udledningsgrænserne.
- De overordnede resultater af beregningerne.
Webinar om planlægningsværktøj den 30. september kl. 10.00-11.15
Planlægningsværktøjet er et hjælpeværktøj, som du blandt andet kan bruge til at beregne din udledningskvote. Du kan også se, hvad fx valg og placering af afgrøder betyder for, om du overholder kravene.
På dette webinar gennemgår vi, hvordan du kan bruge planlægningsværktøjet til den udledningsbaserede markregulering. Du får indblik i:
- Hvordan du kan beregne din udledningskvote og basisudvaskningsgrænse for 2027.
- Hvordan du ser din beregnede udledning og udvaskning, som ændrer sig afhængigt af dit valg og placering af afgrøder, gødning og virkemidler.
- Hvordan du ser, om din udledning og udvaskning holder sig under grænsen.
Sådan tilmelder du dig
På begge webinarer kan du stille spørgsmål til oplægsholderne. Du kan både sende spørgsmål på forhånd eller sende dem undervejs i webinaret. Vi besvarer så mange spørgsmål, vi kan nå.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig ét eller begge webinarer. Tilmelding sker via to forskellige links.
Tilmeld dig webinaret om udledningsgrænser
Tilmeld dig webinaret om planlægningsværktøjet
Når du tilmelder dig, skal du oplyse navn, e-mailadresse og virksomhed. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, så tjek om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.
Sådan deltager du og gode råd om teknikken
Du ser webinaret via din computer, mobil eller tablet og kan undervejs stille spørgsmål til oplægsholderne. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret.
Når du tilmelder dig, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret, og hvor du kan sende spørgsmål på forhånd.
15 minutter før webinaret går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Hvis du ikke kan få det til at virke, kan du prøve at kopiere linket ind i en ny browser.
Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.
Mere information
På hjemmesiden kan du læse mere om kvælstofreguleringen, udledningsgrænser og arealomlægning.
Læs mere her