Webinar om fodring med metanreducerende foder

30-09-2026

Der er bred mulighed for at undtage køer fra brug af metanreducerende foder, hvis det sker af hensyn til dyrevelfærden. Styrelsen har opdateret vejledningen til reglerne om brug af fodertilsætningsstoffet. Nu kan du tilmelde dig et webinar, der orienterer om undtagelsesmulighederne. Webinaret er den 7. oktober.

Webinar d. 7. oktober kl. 10.30-11.00

Ministeriet for natur og dyrevelfærd har præciseret mulighederne for, at landbrugere kan undtage nogle eller alle køer på et husdyrbrug fra brug af metanreducerende foder. Det sker for at imødekomme de landbrugere, der tidligere har oplevet udfordringer hos malkekøer, der blev fodret med det metanreducerende fodertilsætningsstof 3-NOP (Bovaer).

Vejledningen til reglerne om brug af metanreducerende foder er derfor blevet opdateret. I den forbindelse holder vi et webinar, hvor du kan høre mere om reglerne.

På webinaret kan du blandt andet få indblik i:

  • De krav, der er i 2026 om brug af metanreducerende foder indeholdende aktivstoffet 3-NOP (Bovaer) for konventionelle malkekobesætninger
  • Hvornår en husdyrholder har mulighed for – og pligt til – at undtage hele eller dele af sin besætning fra fodring med metanreducerende foder
  • De præciserede regler for, hvordan landbrugere, der tidligere har oplevet udfordringer, kan undtage nogle eller alle køerne i deres besætning
  • Hvad den opdaterede vejledning betyder for de landbrugere, der er i gang med at opfylde kravet, eller som modtager tilskud til brug af metanreducerende foder hele året.

Sådan tilmelder du dig

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Webinaret finder sted onsdag den 7. oktober kl. 10.30-11.00.

Tilmeld dig webinaret om fodring med metanreducerende foder her

Når du tilmelder dig, skal du oplyse navn, e-mailadresse og virksomhed. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, så tjek om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.

Send dine spørgsmål forud for webinaret

På webinaret kan du stille spørgsmål til oplægsholderne. Du kan både sende spørgsmål på forhånd eller sende dem undervejs i webinaret. Vi besvarer så mange spørgsmål, vi kan nå.

Du kan sende spørgsmål ind i forbindelse med tilmeldingen.

Vi optager også webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.

Mere information

På husdyrvejledning.dk kan du blandt andet finde bekendtgørelse og vejledning om brug af metanreducerende foder.

Om metanreducerende foder på husdyrvejledning.dk

På hjemmesiden kan du læse mere om de præciserede undtagelsesmuligheder for brug af metanreducerende midler.

Læs mere på sgav.dk

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.