Udledningsgrænserne 2027 er opgjort
Udledningsgrænserne angiver, hvor meget kvælstof der må udledes pr. hektar markareal til kystvandene. Udledningsgrænserne danner grundlag for fastsættelsen af bedriftens samlede udledningskvote.
Du kan nu se udledningsgrænserne 2027 på LandbrugsGIS og som lag i MARS.
LandbrugsGIS
MARS
I udledningsgrænserne 2027 er beregningerne opdateret, blandt andet med effekter af omlægningen af landbrugsjord og de nyeste tilgængelige data.
Du kan se fagligt grundlag og baggrundsdata på vores hjemmeside.
Fagligt grundlag og baggrundsdata
Du kan beregne udledningskvote i planlægningsværktøjet
Planlægningsværktøjet er et hjælpeværktøj, hvor landbrugere blandt andet kan beregne udledningskvote. Det er også muligt at se, hvad fx valg og placering af afgrøder betyder for, om kravene bliver overholdt.
Du finder planlægningsværktøjet i Tast selv under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller via link på sgav.dk.
Selvbetjening
Vi holder webinar om planlægningsværktøjet onsdag den 30. september kl. 10-11.15.
Læs mere og tilmeld dig webinaret
Sådan kan du få mere at vide om kvælstofregulering
Styrelsen er i gang med at planlægge bl.a. flere webinarer om den udledningsbaserede markregulering. Vi sender invitation ud via mail til alle, der abonnerer på styrelsens nyhedsbreve, når detaljerne er på plads.
Vi har derudover et tema om kvælstofregulering og arealomlægning på vores hjemmeside. Her kan du også se eller gense vores tidligere webinarer om udledningsgrænserne, udledningsbaseret markregulering og arealomlægning.
Besøg temaet om kvælstofregulering og arealomlægning