Udledningsgrænserne og planlægningsværktøjet er centrale elementer, når vi skal implementere den udledningsbaserede markregulering.
Vi forventer at offentliggøre udledningsgrænserne og åbne planlægningsværktøjet den 29. september.
Sådan finder du udledningsgrænserne og planlægningsværktøjet
Planlægningsværktøjet vil fra den 29. september kunne tilgås i Tast selv under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller findes via link på sgav.dk.
Tast selv
I planlægningsværktøjet kan du beregne din udledningskvote og basisudvaskningsgrænse for 2027. Du kan også beregne din udledning og udvaskning, som bl.a. afhænger af valg og placering af afgrøder, gødskning og virkemidler.
Udledningsgrænserne vil være tilgængelige på LandbrugsGIS og vil kunne ses som lag i MARS.
Sådan kan du få mere at vide om kvælstofregulering
Vi holder flere webinarer i forbindelse med offentliggørelsen.
Den 28. september kan du deltage i et webinar om udledningsgrænserne.
Læs mere og tilmeld dig her
Den 30. september kan du deltage i et webinar om brugen af planlægningsværktøjet.
Læs mere og tilmeld dig her
Flere webinarer om den udledningsbaserede markregulering planlægges, og vi sender invitation ud via mail til alle, der abonnerer på styrelsens nyhedsbreve, når detaljerne er på plads.
Vi har derudover et tema om kvælstofregulering og arealomlægning på vores hjemmeside. Siderne opdateres både op til og efter offentliggørelsen af udledningsgrænser og åbning af planlægningsværktøjet.
Besøg temaet om kvælstofregulering og arealomlægning