Fra den 7. september kl. 12 kan kommuner ansøge om tilskud via ’Den nationale tilskudsordning til vandløbsrestaurering ’.
Der kan ydes tilskud til vandløbsindsatser i mindre vandløb med op til 2 meters bredde. Et projekt kan fx bestå i at fjerne fysiske spærringer, udlægge gydegrus eller genslynge en vandløbsstrækning. Indsatserne skal være fastlagt i vandplanerne, og der kan ske 100% finansiering via tilskudsordningen.
Ansøgningerne prioriteres ud fra tidspunktet, for hvornår de er indsendt og fuldt oplyst. Der vil dermed løbende blive sagsbehandlet.
Ansøgningsrunden lukker igen den 13. november, eller når puljen er opbrugt.
Formålet med tilskudsordningen er at forbedre vilkårene for fisk, insekter og vandplanter, så der opnås god økologisk tilstand i vandløb.
Læs mere om ’Den nationale tilskudsordning til vandløbsrestaurering’