Invitation: Hør om tilskud til investering i udvalgte miljø- og klimateknologier 2026

24-09-2026

Miljø- og klimateknologi åbner snart for ansøgninger om tilskud. Vi afholder et webinar, der gør dig klar til at ansøge. Webinaret er den 6. oktober.

Fra den 1. oktober kl. 08.00 er det igen muligt at søge om tilskud til miljø- og klimateknologier. I den forbindelse holder vi et webinar, hvor du kan høre mere om ordningen i 2026.

På webinaret hører du blandt andet om:

  • Ordningen generelt
  • Hvad der er nyt i 2026
  • Vigtige datoer
  • Hvordan ansøgningerne prioriteres
  • Ansøgningsskemaet og hvordan du søger
  • Svar på spørgsmål om ordningen

Sådan tilmelder du dig

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Webinaret finder sted tirsdag den 6. oktober kl. 10.00-10.45.

Tilmeld dig webinaret om Miljø- og klimateknologi her

Når du tilmelder dig, skal du oplyse navn, e-mailadresse og virksomhed. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, så tjek om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.

Vi optager naturligvis også webinaret og lægger det i Tilskudsguiden for ordningen, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.

Send dine spørgsmål forud for webinaret

I forbindelse med webinaret kan du stille spørgsmål. Send gerne dine spørgsmål senest den 28. september, så vi kan tilrettelægge webinaret omkring de emner, som I spørger til.

Du sender spørgsmål ind i forbindelse med tilmeldingen.

Spørgsmål der ikke besvares på webinaret, vil enten blive besvaret i vores spørgsmål/svar på Tilskudsguiden eller direkte til spørger.

Om ordningen

Ordningen Miljø- og Klimateknologi er en del af den danske CAP-plan 2023-27, og er 100 % finansieret af EU. Den har til formål at fremme den grønne omstilling af samt forbedre dyrevelfærden i landbruget. Det sker ved at give tilskud til investeringer i nye teknologier, der bidrager til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra landbrugsproduktionen. Derudover sker det ved at give tilskud til omlægning af burægproduktion.

Læs om Miljø- og klimateknologi 2026

På Tilskudsguiden kan du blandt andet finde bekendtgørelse og vejledninger. Bemærk at dokumenterne endnu ikke er officielle. Der kan derfor komme mindre ændringer uden betydning for, hvad der kan opnås tilskud til og af hvem.

Find Tilskudsguiden her

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: baeredygtig-landbrugsproduktion@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.

Finansieret af Den Europæiske Union