Det er muligt at søge udbetaling af tilskud til skolemælk for skoleåret 2025/2026 fra den 1. august til den 31. oktober 2026.
Sådan gør du
Send ansøgningsskema og eventuelt kvitteringsskema til markedsordninger@sgav.dk eller via Digital Post. Sender du via Digital Post, skal du skrive ’Skolemælk 2025/2026’ i emnefeltet. Du finder ansøgningsskemaet i Tilskudsguiden.
Om skolemælk i Tilskudsguiden
Hvis du er leverandør, kommune eller organisation, skal du også sende et kvitteringsskema for hver deltagende uddannelsesinstitution, du har leveret mælk til eller søger på vegne af.
Kvitteringsskemaet skal udfyldes og underskrives af uddannelsesinstitutionerne. Skemaet er uddannelsesinstitutionens bekræftelse på, at de har deltaget i ordningen under den pågældende leverandør, kommune eller organisation.
Du kan alternativt til kvitteringsskemaet sende en anden type af dokumentation. Se mere i vejledningen om, hvordan du kan bruge alternativ dokumentation.
Gå til vejledningen for tilskud til skolemælk
Kort om ordningen
Formålet med skoleordningen for mælk er at fremme sunde kostvaner hos børn, og styrke deres adgang til skolemælk i form af udvalgte mælke- og mejeriprodukter. Ligeledes er det ordningens formål at øge børn og unges viden om landbrug, ernæring og sundhed.
Der gives EU-tilskud til uddeling af skolemælk til børn, der er indskrevet på uddannelsesinstitutioner, herunder dagplejer, vuggestuer, børnehaver, førskoleinstituioner og uddannelsesinstitutioner på primær- og sekundærtrinnet. Tilskud kan søges af bl.a. uddannelsesinstitutioner, leverandører af skolemælk, organisationer og kommuner.
Ordningen finansieres 100% af EU via af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).