Vil man plante skov eller skabe naturlige vådområder til gavn for natur, klima og vandmiljø, skal det fremover kunne ske uden en forudgående miljøscreening for de projekter, hvor der på forhånd kan udelukkes en væsentlig påvirkning på miljøet.
Tiltaget vil gøre det muligt at komme hurtigere i gang med at gennemføre projekterne og fjerner dermed væsentlige barrierer for fremdriften. Det er et godt eksempel på, hvordan myndighederne arbejder med at håndtere barrierer, så arealomlægningen sker hurtigere i virkeligheden.
Det fremgår af et udkast til en ny bekendtgørelse, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nu sender i høring.
Se materialet på Høringsportalen
Reglerne vil indføre en bagatelgrænse, i fagtermer kaldet afskæringskriterier, så mindre projekter, hvor der erfaringsmæssigt ikke er risiko for væsentlige miljøpåvirkninger, ikke længere vil være omfattet af screeningspligten. De nye regler vil, efter planen, træde i kraft den 1. januar 2027.
I den nuværende lovgivning er der ikke nogen nedre grænser for, hvornår et projekt skal screenes for miljøvurderingspligt. Det medfører, at både statslige og kommunale miljøvurderingsmyndigheder i dag screener selv meget små projekter. Dette kan i nogle tilfælde medføre en betydelig sagsbehandling for at gennemføre små projekter, hvor der erfaringsmæssigt sjældent er risiko for en væsentlig miljøpåvirkning.
”Nu trykker vi på speederen, så det forhåbentligt bliver mere smidigt med projekter, der gavner den grønne omstilling. Ved at fritage mindre projekter fra miljøscreeningerne, fjerner vi unødvendigt bureaukrati, som i dag koster både tid og ressourcer for dem, der vil gennemføre projekterne, og for miljøvurderingsmyndighederne. Med de nye regler får trepartens grønne projekter en kortere vej fra idé til handling, og det gavner både klimaet, vandmiljøet og naturen,” siger minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen.
Afskæringskriterierne består dels af en kvantitativ bagatelgrænse, hvor projekter, som falder under denne, som udgangspunkt ikke længere skal screenes, dels af kvalitative og lokaliseringsafhængige underkriterier.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at ca. 60 procent af de skovrejsnings- og vådområdeprojekter, Naturstyrelsen gennemfører som led i den grønne trepart, vil befinde sig under bagatelgrænsen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer, at afskæringskriterierne vil betyde, at Naturstyrelsens samlede projekttid for fx skovrejsning på 2-3 år vil blive nedbragt med 3-9 måneder. Kommunernes opgaver på miljøvurderingsområdet vil også blive lettere, når screeninger bortfalder, ligesom de projekter, der lever op til afskæringskriterierne vil kunne gennemføres hurtigere, når de ikke længere skal screenes.
De nye afskæringskriterier betyder blandt andet, at skovrejsningsprojekter under 50 hektar kun skal miljøscreenes, hvis de fx kan beskadige bilag IV-arters levesteder. Det handler fx om levestederne for flagermus, hasselmus, bæver, stor vandsalamander, løvfrø og grøn mosaikguldsmed mv
Alle lavbundsprojekter, der medfører vådlægning af mindre end 10 hektar i landzone, skal tilsvarende kun screenes, hvis de bl.a. kan beskadige beskyttede bilag IV-arters levesteder eller bilag IV-planter eller fugles yngle- og rasteområder.
Fakta: En miljøscreening omfatter blandt andet en gennemgang af, om et projekt påvirker menneskers sundhed, beskyttede naturarealer, bilag IV-arter, grund- og overfladevand og landskabet.