Er du landbrugskonsulent? Så kan du stadig nå at tilmelde dig et informationsmøde, hvor vi stiller skarpt på Udledningsbaseret markregulering, som er gældende fra årsskiftet.
Programmet for dagen er tilrettelagt efter spørgsmål og feedback fra flere konsulenthuse.
Du hører blandt andet om:
- Centrale begreber i reguleringen, og hvordan de hænger sammen
- Overførsel af opsparede efterafgrøder, opsparing og overdragelse af kvote, virkemidler og opfyldelse af krav.
- Årshjul for reguleringen, herunder vigtige datoer og indberetninger, overgangsperioden med overlappende planperioder.
- Udlednings- og gødningsregnskabet og planlægningsværktøjet
- Kompensation for udledningsbaseret markregulering i 2027.
Det er muligt at stille spørgsmål efter alle oplæg.
Du kan se det detaljerede program for dagen her
Praktisk information
Informationsmødet er for landbrugskonsulenter og foregår torsdag den 5. november kl. 9.45-15.00. Der er kaffe og morgenbrød kl. 9.15-9.45.
Adresse: SGAV Odense, Woodhub, Lerchesgade 35, 5000 Odense C
Vær opmærksom på, at styrelsen ikke har sin egen parkeringsplads, men henviser til offentlig parkering.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til kvaelstof-klima@sgav.dk senest mandag den 2. november kl. 10.
Henvend dig i receptionen ved ankomst for registrering og print af navneskilt via de opstillede skærme.