Borgermøde om ulv i Oksbøl-reviret

06-03-2026

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afholder 12. marts borgermøde om ulv i Blåvand i Vestjylland.

Arkivfoto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

Borgermødet om ulv finder sted torsdag 12. marts klokken 18-19 i Blaavandshuk Sportspark.

Borgermødet er målrettet til de lokale borgere.

”På borgermødet vil vi orientere om den aktuelle situation, hvor en eller flere ulve indenfor Oksbøl reviret har været opsøgende overfor mennesker. Vi fortæller, hvordan man bør forholde sig til ulvene, herunder vigtigheden af ikke at fodre vildtet i området, fordi det tilvænner ulve til mennesker. Det meste af mødet er afsat til, at borgerne kan stille spørgsmål til det, der fylder mest i forhold til ulvene,” siger kontorchef Jens Skovager Østergaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

På borgermødet bliver der fortalt om tilladelsen til regulering af ulv i området og de tiltag, som er sat i værk overfor ulv omkring Oksbøl, Vejers Strand og Blåvand.

Varde Kommune er behjælpelig med forberedelserne af borgermødet. Dørene åbner klokken 17:30

Oplægsholderne er kontorchef Jens Skovager Østergaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og ulvekonsulent Karsten Lund Platz og skovrider Peder Bach Thøgersen begge fra Naturstyrelsen.

Læs mere om den nye reguleringstilladelse til ulv i oksbølreviret

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.