Invitation: Deltag i webinar om EUDR

18-05-2026

Deltag i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs webinar om Afskovningsforordningen (EUDR) den 2. juni, så du er klar, når reglerne gælder fra den 30. december 2026.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) inviterer virksomheder omfattet af EUDR til webinar den 2. juni 2026.

På webinaret giver vi konkret vejledning om forordningen og information om de forskellige virksomhedstypers forpligtelser, der blev opdateret i slutningen af 2025, samt information om SGAVs kommende tilsyn.

Formålet med webinaret er at klæde omfattede virksomheder på til at håndtere deres EUDR-forpligtelser, inden reglerne finder anvendelse ved udgangen af 2026.

Webinaret henvender sig til importører (operatører) samt downstream-operatører og forhandlere, men webinaret er relevant for alle virksomhedstyper, der berøres af forordningen.

Det foreløbige program for webinaret:  

  • Forpligtelser for operatører og downstream-aktører
  • Due diligence og certificering
  • Erfaringer fra EUDR prøvetilsyn, ved Thomas Sembres fra European Forest Institute
  • SGAVs tilsyn
  • Informationssystemet EUDR Traces

Webinaret tager udgangspunkt i allerede tilgængelig viden. Du kan derfor med fordel forberede dig ved at læse om EUDR på vores hjemmeside samt i Kommissionens nye vejledningsmateriale.

Læs mere på vores hjemmeside om EUDR

Kommissionens nyeste vejledningsdokumenter

Tid og sted

Webinaret foregår tirsdag d. 2 juni 2026 kl. 10.00 til ca. 12.30.

Sådan tilmelder du dig

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig webinaret om EUDR

Webinaret optages, hvis du er forhindret

Vi optager naturligvis også webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.

Mere information om EUDR

EU Deforestation Regulation (EUDR) er en forordning, der forbyder handel med og import af en række råvarer og produkter, ofte associeret med global skovrydning, hvis ikke de lever op til en række krav. Disse råvarer er hhv. soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ.

EUDR har til hensigt at sikre europæiske forbrugere, at de produkter, som de køber, ikke har bidraget til at verdens skove ryddes eller forringes, og dermed at reducere EU's bidrag til klimaforandringer og biodiversitetstab på globalt plan.

På hjemmesiden kan du læse mere om EUDR: 

Gå til SGAVs hjemmeside om EUDR

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.