EUDR træder i kraft som planlagt, fremgår det af ny rapport

08-05-2026

Kommissionen har offentliggjort sin 'aprilrapport' om Afskovningsforordningen (EUDR). Rapporten introducerer nye forenklingstiltag, men fastholder implementeringsfristen den 30. december 2026.

Kommissionen har offentliggjort den såkaldte 'aprilrapport' om Afskovningsforordningen (EUDR). Rapporten bekræfter, at forordningen finder anvendelse fra den 30. december 2026.

Rapporten ledsages af en række initiativer, der skal sikre en effektiv implementering af forordningen. Initiativerne til effektiv implementering er:

  • Opdaterede vejledningsdokumenter.
  • Et udkast til en delegeret retsakt, der justerer forordningens anvendelsesområde. Blandt andet tilføjes produkter som instant kaffe og palmeoliederivater, mens blandt andet læderprodukter og regummierede dæk undtages.
  • En gennemførelsesretsakt vedrørende informationssystemet Traces.

Rapporten følger op på den politiske aftale fra slutningen af 2025, hvor der allerede blev indført væsentlige forenklinger i virksomhedernes forpligtelser. Kommissionen vurderer, at de samlede forenklingstiltag siden forordningens ikrafttræden vil reducere virksomhedernes årlige administrative omkostninger med ca. 75 %.

Offentliggørelsen af aprilrapporten bekræfter, at den 30. december 2026 fortsat er den centrale milepæl for implementeringen af EUDR. Yderligere information er tilgængelig i Kommissionens pressemeddelelse, hvor man også finder links til de nye vejledningsdokumenter.

SGAV vil med udgangspunkt i det nye materiale opdatere sin hjemmeside.

Læs mere

Kommissionens pressemeddelelse om aprilrapporten

Vores side om EUDR

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.