Fra 2026 foretager vi ikke afsyninger af projekter forud for, at vi udbetaler EU-finansieret projektstøtte. Det betyder, at du som ansøger vil kunne opleve, at tilskuddet udbetales, uden at dit projekt har haft besøg af en kontrollør.
Det vedrører projektstøtteordningerne:
- Miljø- og klimateknologi
- Rydning- og forberedelse til afgræsning
- Privat skovrejsning
Afsyningerne erstattes af billedkontroller på projektstøtteordningerne:
- Minivådområder
- Vand- og Klimaprojekter
Ved en billedkontrol indsender ansøger fotos og eventuelle opmålinger af projektet.
Vi vil fortsat foretage afsyninger på projektstøtteordningen:
- Etablering af anlæg til grøn bioraffinering
Øget udtagning af sager til kontrolbesøg
Samtidigt med afskaffelsen af afsyninger øger styrelsen andelen af kontrolbesøg i 2026 og frem. Udvælgelsen af hvor vi kontrollerer sker på baggrund af blandt andet en risikobaseret vurdering.
Du kan læse mere om kontrolbesøg, og hvad vi kontrollerer i instrukserne her:
Kontrolbesøg