Mandag den 2. februar åbner ansøgningsrunden for grundbetaling og bio-ordningerne, samt den årlige indberetning af økologioplysninger.
Derfor holder vi fredag den 30. januar et længere webinar for landbrugere og landbrugskonsulenter om ansøgnings- og indberetningsprocessen og nyt i 2026.
I første del af webinaret kan du få genopfrisket, hvordan du ansøger og indberetter i vores Tast selv. Se, hvordan skemaerne skal udfyldes og få tips til ansøgningen, så behandlingstiden ikke bliver længere end nødvendig.
I webinarets anden del kan du bl.a. høre nyt om forskellige muligheder for tilskud til udtagning af arealer. Du får også overordnet viden om, hvordan udtagning hænger sammen med kvælstofreguleringen, der implementeres fra 2027.
Program
Del 1 – Ansøgning og indberetning i Tast selv
Kl. 9.00:
- Velkomst
- Status på vores it-system til ansøgninger og gode råd til Tast selv
- Nyt i Fællesskema 2026 og Internet Markkort: Gennemgang og erfaringer fra sagsbehandling og kontrol
Kl. 10.35: Pause
Kl. 10.45:
- Nyt under konditionalitet, herunder erklæringen om tilknyttede virksomheder
- Økologiskema 2026: Nyt i skemaet og fejlmeldinger
Del 2 – Tilskud til udtagning af arealer og sammenhæng til kvælstofreguleringen
Kl. 12.30:
- Udtagningsindsatsen og udtagningsordningerne:
Hør nyt om midlertidig ekstensivering og permanent ekstensivering
Hør om skovrejsning, minivådområder, vådområder og lavbund
Kl. 13.35: Pause
Kl. 13.45:
- Sammenhæng mellem udtagningsindsatsen og kvælstofreguleringen
- Særligt om tilskudsordningen ’midlertidig ekstensivering’, trappemodel og hensigtserklæringer i MARS
Vi tager forbehold for, at der kan komme ændringer til programmet. Større ændringer vil blive opdateret på webinarsiden.
Besøg webinarsiden
Hvis du kun vil høre dele af webinaret, kan du logge på og af, når det passer dig.
Indsend gerne dine spørgsmål forud for webinaret
Du har mulighed for at indsende dine spørgsmål på forhånd via det link, du modtager ved tilmelding. Du kan også stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Tilmeld dig webinaret
Webinaret foregår fredag den 30. januar 2026 kl. 9.00-14.45.
Det er gratis at deltage. Tilmelding er dog nødvendig, så du kan få et link til webinaret.
Tilmeld dig webinar om ansøgningsrunden 2026
Webinaret optages, hvis du er forhindret
Vi optager webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det samlede webinar, hvis du ikke kan deltage.
Besøg vores hjemmeside
Yderligere information
På hjemmesiden kan du læse mere om de tilskud, du kan søge i 2026.
Tilskudsguiden