Over 1.000 projekter: Arealomlægning når milepæl

20-02-2026

I alle dele af Danmark er Den Grønne Treparts historiske arealomlægning i gang. Der er nu over 1.000 registrerede projekter, der er enten gennemført eller under forundersøgelse eller under etablering.

Kort over projekter i Danmark
Kortet viser, hvor de over 1.000 registrerede projekter findes i Danmark.

Da Den Grønne Trepartsaftale blev indgået i 2024, blev aftalen kaldt ”den største forandring af det danske landskab i over 100 år”. Ambitionen er, at omkring 10 procent af Danmarks areal skal omlægges fra landbrugsjord til natur og skov frem mod 2045.

Arealomlægning tager lang tid, men allerede nu er en vigtig milepæl nået: På styrelsens hjemmeside MARS er der nu registreret over 1.000 projekter på tværs af landet. De fleste projekter er stadig ved at blive undersøgt eller etableret, men der er mange nye skove, vådområder eller lavbundsprojekter på vej på tidligere landbrugsjord i alle dele af Danmark.

Den store interesse på tværs af landet for at deltage i omlægningsprojekter glæder styrelsens kontorchef Bettina Helle Jensen:

”Arealomlægning tager tid, men vi er glade for, at vi allerede har rundet 1.000 igangværende projekter, og at der har været så stor interesse i at deltage fra både private, kommuner og Naturstyrelsen i alle dele af landet,” siger Bettina Helle Jensen.

Her er status på de 1.059 projekter

Her er oversigten over søgte projekter under forundersøgelse, under etablering eller allerede anlagte projekter pr. 17. februar 2026:

Projekt

Forundersøgelse

Etablering

Anlagt

I alt

Kvælstofvådområde

153

81

2

236

Lavbundsprojekt

138

49

1

188

Klima-lavbundsprojekt*

119

47

4

170

Skovrejsning**

-

183

72

255

Permanent ekstensivering

-

78

-

78

Minivådområde

-

130

-

130

Øvrige projekter***

1

-

1

2

Alle projekter

411

568

80

1059

*Inklusive Naturstyrelsens projekter.
**Inklusive skovrejsningsprojekter under den gamle CAP-ordning.
***Naturstyrelsens øvrige statslige projekter og restaurering af ådale.

Følg løbende med på hjemmesiden MARS

Man kan følge antallet og beliggenheden af omlægningsprojekter via hjemmesiden MARS, som løbende bliver opdateret.

Se status på arealomlægningen på hjemmesiden Mars.sgav.dk

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.