Opdateret vejledning
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har opdateret vejledningen herunder FAQ på hjemmesiden. Indholdet tager nu højde for de ændringer, der blev vedtaget i slutningen af 2025, hvilket blandt andet indebærer en forlængelse af overgangsperioden med ét år samt justeringer af visse virksomheders forpligtelser. SGAV vil løbende opdatere indholdet på hjemmesiden i takt med, at Kommissionen kommer med supplerende praktiske bestemmelser.
Se vores side om EUDR
Begrænset adgang til Traces
Kommissionen har meddelt, at adgangen til EUDR-miljøet i Traces i en periode begrænses i forbindelse med implementeringen af den nye aftale. Kommissionen påbegyndte opdateringer i Traces den 16. februar og forventer at være færdige i midten af april. I perioden vil følgende begrænsninger gælde:
- Det vil ikke være muligt at indsende nye due diligence erklæringer
- Den officielle EUDR-server vil være tilgængelig i skrivebeskyttet tilstand, så brugere kan tilgå eksisterende indhold
- Træningsserveren (ACCEPTANCE-serveren) midlertidigt vil være utilgængelig.
Du kan finde flere oplysninger om den begrænsede adgang og de seneste opdateringer om Traces på Kommissionens hjemmeside. SGAV vil orientere når perioden med begrænset adgang ophører.
Kommissionens hjemmeside
EU Deforestation Regulation (EUDR) stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, skal foregå uden at rydde eller forringe skov på globalt plan. Produktionen skal desuden overholde national lovgivning i produktionslandet. Forordningen har til formål at garantere forbrugere i EU, at de ikke bidrager til, at verdens skove ryddes eller forringes.
I slutningen af 2025 blev der indgået en ny aftale mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet om EUDR. Med aftalen blev overgangsperioden for EUDR forlænget med ét år. Dvs. at store og mellemstore virksomheder nu skal leve op til reglerne fra den 30. december 2026, mens små og mikro virksomheder skal leve op til reglerne fra den 30. juni 2027. Derudover blev nogle af reglerne, der beskriver omfattede virksomheders forpligtigelser, ændret.
Læs mere
Se versionen af forordningsteksten, der indeholder de nye ændringer her
Læs mere om de vedtagne ændringer i Ministerrådets pressemeddelelse fra den 18. december 2025
Læs Kommissionens pressemeddelelse om opdateringen af Traces