Alle økologicertificerede forsyningsvirksomheder skal hvert år opdatere deres oplysninger til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), for at opretholde økologicertificeringen. Sker der ændringer på virksomheden i løbet af året, skal SGAV også have besked.
Hvem, hvad, hvor og hvordan?
Indberetningerne til SGAV kan opdeles i to – den årlige indberetning og den løbende indberetning. Den årlige indberetning skal alle forsyningsvirksomheder foretage for at få et gældende certifikat. Den løbende indberetning skal I alene foretage, hvis der sker ændringer i virksomheden. I skal også altid meddele det til styrelsen, hvis I vælger at ophøre.
Årlig indberetning
Den årlige indberet for 2026 åbner den 2. februar 2026 og følger fristen for indberetning i fællesskemaet.
Den årlige indberetning skal ske i en blanket, som I finder på virk.dk
Gå til virk.dk
Her vil blanketten være præudfyldt med de oplysninger, I tidligere har indberettet til SGAV. I skal på den baggrund opdatere oplysningerne og indsende blanketten inden fristen udløber. Når vi har gennemgået indberetningen, vil I kunne finde et nyt certifikat i TRACES.
Gå til TRACES
Certifikatet er jeres bevis på, at virksomheden er økologicertificeret det kommende år. Hvis I ikke indberetter skemaet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) rettidigt, er konsekvensen, at virksomheden er ikke længere berettiget til at sælge varer som økologiske.
Løbende indberetning
Hvis der sker væsentlige ændringer i virksomheden, skal dette indberettes løbende. Væsentlige ændringer kan være fusioner, navneændringer på virksomheden og/eller kontaktpersonen, tlf. nr. og ændringer i produktionen, lager, ophør og leje/udlejning af bygninger, nye bygninger mv. Ændringerne skal indberettes via blanketten, som findes på www.virk.dk
Gå til virk.dk
Yderligere oplysninger kan findes i Vejledning om økologi til jordbrugets forsyningsvirksomheder på www.sgav.dk.