Borgermøde om ulv i Egtved

18-08-2026

Den 27. august afholder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Naturstyrelsen borgermøde om ulv i Egtved i Sydjylland.

Arkivfoto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

Hvad gør man, hvis man møder en ulv? Hvordan beskytter man bedst sin hund og sine husdyr? Hvordan virker de nye regler om regulering af ulve?

Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på, når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afholder borgermøde om ulv 27. august 2026 i Egtved Idræts & Multi Center i Sydjylland.

På borgermødet fortæller styrelsen om den nyeste viden om de danske ulve. Borgerne kan stille spørgsmål og bidrage med synspunkter og erfaringer.

Programmet for mødet er:

-Ulvens tilbagekomst i Danmark

-Oversigt over områder med ulve

-Hvordan bør man forholde sig i områder med ulve

-Mulighed for regulering af ulv

-Beskyttelse af husdyr

-Hvad sker der, når der har været et husdyrangreb

-Muligheder for kompensation

-Tid til spørgsmål

Oplægsholderne er teamleder Lasse Jensen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og vildtkonsulent Karsten Lund-Platz fra Naturstyrelsen.

Man kan stille spørgsmål til oplægsholderne, og styrelsen besvarer så mange spørgsmål som muligt.

📅 Dato: Torsdag 27. august 2026

🕒 Tid: Kl. 19.00-20.00, dørene åbner kl. 18.30

 Sted: Egtved Idræts & Multi Center, Hjelmdrupvej 13, 6040 Egtved

Rent praktisk:

Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Der er plads til cirka 200 deltagere. Inden mødet vil der være kaffe.

Yderligere information:

Læs mere om ulve  

Kontakt:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til ulv@sgav.dk.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores presseteam på tlf. 41 89 25 07 eller på mail presse@sgav.dk.

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.