Ansøgningsrunden til ulvesikrede hegn lukker den 30. september

25-09-2025

Der har været stor søgning til efterårets ansøgningsordning til ulvesikrede hegn, og der vil ikke være flere ansøgningsrunder i 2025. Det vil dog fortsat være muligt at søge penge fra akutordningen resten af året.

Der har været meget stor interesse for at søge midler til at etablere ulvesikrede hegn. Der bliver derfor ikke flere ansøgningsrunder i 2025. Hvis husdyrholdere flere gange oplever ulveangreb, er det dog muligt at søge midler fra akutordningen. Den er åben hele året.

”Interessen for at opsætte ulvesikrede hegn har været meget stor. Jeg ved, at bl.a. fåreavlerne har gjort et stort stykke arbejde for at sikre opbakning til hegnene. Det er positivt, for det er et godt redskab mod ulveangreb på husdyr. Ansøgningerne vil blive prioriteret, så husdyrholdere i områder med størst risiko for ulveangreb, får tildelt midler først. Ordningen er åben til den 30. september, så der er mulighed for at søge lidt endnu,” siger Jens Skovager Østergaard, kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Læs mere om tilskudsordningen til ulvesikrede hegn

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.