Lovforslag om næringsstoffer og drivhusgasser m.v. sendes nu i høring

10-10-2025

Lovforslag om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget sendes nu i høring. Lovforslaget skal sikre grundlaget for en ny udledningsbaseret markregulering. Du kan sende dine bemærkninger i et høringssvar indtil 7. november 2025.

Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget er en del af implementering af , som blev indgået den 18. november 2024 af Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Læs hele ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” fra november 2024

Rammeaftalen er lavet med henblik på at skabe de nødvendige forudsætninger for at implementere indsatserne i , der blev indgået den 24. juni 2024 mellem regeringen og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening).

Læs hele ”Aftale om et Grønt Danmark” fra juni 2024

Rammeaftalen er efterfølgende suppleret af om principper for ny reguleringsmodel, herunder braklægningspunktet, som led i Implementering af et Grønt Danmark.

Læs hele delaftalen om principper for ny reguleringsmodel af 18. juni 2025

Lovforslaget udgør grundlaget for gennemførelse af et af aftalens centrale elementer om erstatning af den nuværende markregulering med en ny udledningsbaseret markregulering med henblik på reduktion af udledninger af næringsstoffer fra landbruget.

Rammeloven konkretiseres senere

Lovforslaget er udformet som en rammelov, der giver ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at fastsætte de nødvendige regler, der skal til for at reducere udledningen af kvælstof fra marker til vandmiljøet.  

Der er endnu ikke taget politisk stilling til alle dele af den nye kvælstofregulering som f.eks. den konkrete kvotetildelingsmodel. Der tages derfor forbehold for, at indholdet af lovforslaget kan påvirkes af den endelige politiske stillingtagen. Eventuelle væsentlige ændringer i lovforslaget i forlængelse heraf vil blive sendt i supplerende høring. 

Her finder du lovforslaget

Lovforslaget og information om høringen kan findes på høringsportalen:

Se lovforslag og høringsdetaljer på høringsportalen.dk

Har du bemærkninger til lovforslaget, kan du sende et høringssvar senest 7. november 2025. Høringssvar skal sendes til kvaelstof-klima@sgav.dk med henvisning til sagsnummer 24-10-000001. 

Forventet tidslinje

  • Efterår 2025: Lovforslag sendes i høring
  • Foråret 2026: Lovforslag fremsættes og bekendtgørelser kommer i høring
  • 2027: Lovforslaget træder i kraft.

Læs mere om den nye model for kvælstofregulering på vores hjemmeside

 

 

 

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.