Fristen for at søge tilskud til minivådområder forlænges med fem måneder.
Den nye ansøgningsfrist fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er 10. april 2026.
Forlængelsen af ansøgningsrunden giver mere tid til koordinering af virkemidlerne, så flere landbrugere kan bidrage til landbrugets samlede kvælstofreduktion, inden der gøres status på kvælstofindsatsen medio 2026.
Minivådområder og større vådområder fjerner begge kvælstof og kan i mange tilfælde eksistere side om side. Men projekterne skal koordineres, så samfundet får den bedste miljøeffekt for pengene.
Udtagningskonsulenter hjælper
Det er en god idé at planlægge ansøgning allerede nu, hvis man overvejer at søge om tilskud til at etablere et minivådområde i ansøgningsrunden 2025.
Man kan kontakte en af de lokale udtagningskonsulenter, der hjælper med at udforme minivådområder. Det koster ikke noget for ansøger.
Du finder udtagningskonsulenterne her
Fakta: Minivådområdeordningen
Minivådområdeordningen er en af de frivillige indsatser, som skal medvirke til at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet.
Ordningen finansieres med EU-midler under den danske CAP-plan. I 2025 er den økonomiske ramme 132 mio. kroner.
Kontakt
Læs mere om minivådområdeordningen her
Spørgsmål til minivådområder kan rettes til kontaktcenteret eller til euogprojekt@sgav.dk