Metanreducerende foder: Nye forbedringer af ordningen

21-07-2025

Til september åbner ansøgningsrunden for kompensation og tilskud til brug af metanreducerende foder i 2026. Nu er bekendtgørelsen i høring frem til den 14. august.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har lavet flere forbedringer af tilskudsordningen for metanreducerende foder, og bekendtgørelsen er nu i ekstern høring.

Det forventes, at ordningen er åben for ansøgning fra 25. september til 23. oktober 2025, hvor der kan søges om tilsagn om kompensation og tilskud til 2026.  

Hvad er blevet forbedret i ordningen?

Ordningen har samme generelle opbygning som sidste år, men der er lavet en række forbedringer:

  • Fristerne er ændret, så ordningen åbner tidligere i år af hensyn til landbrugernes planlægning.
  • Der er en ny prioriteringsmodel, som sikrer, at der først allokeres midler til kompensation for det obligatoriske krav, og at der dernæst udloddes midler til det frivillige tilskud.
  • Der bliver en ”sekundær skæringsdato”, som er et tiltag, der vedrører en mindre gruppe af ansøgere. Denne gruppe kunne ikke tidligere få adgang til ordningen pga. skæringsdatoen ved ansøgningen, hvor man skal have mere end 50 konventionelle malkekøer for at være omfattet af ordningen. Dette søges løst ved at indføre en sekundær skæringsdato den 13. januar 2026.

På høringsportalen kan man i høringsbrevet læse mere uddybende forklaring af ændringerne og se konkret udformning af bekendtgørelsen. 

Læs mere om ændringerne på høringsportalen

Har du kommentarer til bekendtgørelsen om metanreducerende foder?

Senest 14. august 2025 skal du sende dit høringssvar, hvis du har kommentarer til den opdaterede bekendtgørelse om metanreducerende foder.

Du skal sende svaret til mailadressen Landbrugsstotte-Geodata@sgav.dk med angivelse af journalnummeret 25-11-000012 i emnefeltet.

Her kan du høre mere om ordningen

Der vil blive inviteret til et webinar om ordningen, som bliver afholdt i begyndelsen/midten af september.

Derudover vil der blive holdt oplæg på SEGES’ foderdag den 9. september.

Fakta om ordningen for metanreducerende foder

Du kan læse meget mere om ordningen i vores tilskudsguide på vores hjemmeside.

Læs mere om ordningen for metanreducerende foder

Har du øvrige spørgsmål angående ordningen, kan du kontakte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på telefon 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks. 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.