Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) udskyder fristen for at svare på arealanvendelseshøringen fra den 28. juli til den 1. august 2025.
Hvis du allerede har bedt om at få en fristudsættelse, og evt. har fået svar fra os om, at din nye frist er 4. august, så får du en fristudsættelse til den 8. august 2025. Du modtager ikke en ny mail fra SGAV om dette.
Fristen bliver udskudt, da det var nødvendigt at lukke ned for Tast selv og appen Jordbrugsfoto tirsdag morgen. Det skete fordi Statens It gik i gang med en akut og omfattende sikkerhedsopdatering af Microsofts Sharepoint platform, som også anvendes af SGAV.
Fristen for høringen om forbud mod jordbearbejdning og forbud mod slåning er fortsat den 31. juli.
Du kan anmode om fristudsættelse
Hvis du ikke kan nå at svare på arealanvendelseshøringen, inden den 1. august, kan du skrive til os på app@sgav.dk
Fristen for høringen om forbud mod jordbearbejdning og forbud mod slåning er fortsat den 31. juli. Kan du ikke nå at svare på høringen, inden den 31. juli, kan du skrive til os på app@sgav.dk
En fristudsættelse vil være en udsættelse på 7 dage fra fristens udløb.
Det vil sige den 8. august arealanvendelseshøringen og den 7. august for høringer om forbud mod jordbearbejdning og forbud mod slåning.
Hold dig opdateret på Driftsstatus
Vi ved desværre ikke præcis, hvornår systemet er oppe at køre igen. Du kan holde dig opdateret på Driftsstatus.
Driftsstatus