I oktober 2025 foreslog EU-Kommissionen at udskyde EUDR på grund af tekniske udfordringer med IT-systemet.
Ministerrådet og Parlamentet har nu behandlet forslaget og vedtaget en række ændringer, heriblandt at forlænge overgangsperioden for EUDR med ét år. Dvs. at store og mellemstore virksomheder nu skal leve op til reglerne fra den 30. december 2026, mens små og mikro virksomheder skal leve op til reglerne fra den 30. juni 2027.
Du kan læse mere om de vedtagne ændringer her
Vi vil i begyndelsen af 2026 tilpasse indholdet på vores hjemmeside, så det stemmer overens med de opdaterede regler.
Hold dig opdateret om nyt om EUDR på vores hjemmeside
Hvad er EUDR?
EUDR stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, skal foregå uden at rydde eller forringe skov på globalt plan.
Produktionen skal desuden overholde national lovgivning i produktionslandet. Forordningen har til formål at garantere forbrugere i EU, at de ikke bidrager til, at verdens skove ryddes eller forringes.