Som følge af mindre forskelle mellem de toldkontingentmængder på eksport af ost, som EU har udstedt eksportlicenser til, og de mængder, som USA har udstedt importlicenser til, foretages der nu korrektion på fire delkontingenter. Delkontingentet er en del af det samlede toldkontingent på eksport af ost til USA, som i alt omfatter syv produktgrupper og ti delkontingenter.
Forskellene korrigeres for kontingentåret 2026. Vejledningen om toldkontingentet er opdateret. Ansøgningsrunden for kontingentåret 2026 løber fra den 1. september til den 10. september 2025.
Ændrede mængder på delkontingenterne fra og med kontingentåret 2026:
Delkontingent |
Gruppe |
Tidligere mængde (kg) |
Ny mængde (kg) |
16-Tokyo |
(NSPF) |
835.712 |
835.707 |
16-Uruguay |
(NSPF) |
3.168.597 |
3.168.576 |
17-Uruguay |
(Blue Mould) |
347.095 |
347.078 |
18-Uruguay |
(Cheddar) |
333.480 |
333.515 |
Læs vejledningen på toldkontingentet på eksport af ost til USA på vores hjemmeside
Eksportmængderne på de øvrige delkontingenter er uændrede.