§ 21-afgørelse om klima-lavbundsprojekt Tim Å

07-09-2026

Her finder du § 21-afgørelse om, at klima-lavbundsprojekt Tim Å ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for klima-lavbundsprojekt Tim Å beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Afgørelsen, om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Klima-lavbundsprojektet, der er beliggende ved Tim Å, har et samlet areal på 87 ha. Projektet har til formål at reducere udledning af CO2 og andre klimagasser fra arealerne, som vådgøres ved at sløjfe dræn og grøfter. Projektet medvirker desuden til et bedre vandmiljø, da kvælstofudledningen reduceres.

Her finder du materialet

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:

Projekthjemmeside

Journal nr.: 2025 – 15836

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Dvs. at fristen er den 5. oktober 2026. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.