Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Evida ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for etablering af en ny gasledning fra Hashøj til Herlufmagle beliggende i Næstved og Slagelse Kommune.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Om projektet
Projektet omfatter etablering af en ny ca. 27 km lang gasledning fra Hashøj til Herlufmagle. Projektet omfatter etablering af selve gasledningsanlægget samt en måle- og reguleringsstation til biogas (BMR-station), som etableres i en container på biogasanlæggets område. Der foretages ingen ændringer på Herlufmagle kompressorstation.
Her finder du materialet
Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:
Projekthjemmeside
Journal nr.: 2022-16813
Klagevejledning
Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.
Dvs. at fristen er den 15. april 2026.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.