§ 21-afgørelse om skovrejsning ved Holeby på Lolland

16-03-2026

Her finder du § 21-afgørelse om, at skovrejsning ved Holeby på Lolland ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for skovrejsningen ved Holeby. Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Naturstyrelsen har planer om skovrejsning i Holeby på Lolland i forlængelse af eksisterende skovrejsningsprojekt. Der er tale om i alt 16,5 hektar på matriklerne 19 eh - 19ek Holeby by, Holeby. Formålet er at skabe naturnær skovdrift på arealet, hvilket sikrer træproduktion, og fremmer biodiversitet, CO2-optag og rekreative forhold. Der plantes derfor kun hjemmehørende træer og buske. Der etableres skovbryn rundt om skovområderne, for at skabe en glidende overgang i skoven. Efter plantning sættes der borde-bænkesæt i den nyanlagte skov og anlægges stier.

Her finder du materialet 

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her via. dette link:

Projekthjemmeside

Journal nr.:2025- 5279

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.

Dvs. at fristen er den 21. april 2026. 

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.