Espoo – Notifikation om udarbejdelse af lokalplan og lokalplanændring for Hepomäki i Kuopio - Finland

06-05-2026

Her kan du læse om planen i Finland, som kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen modtaget notifikation om om udarbejdelse af lokalplan og lokalplanændring for Hepomäki i Kuopio i Finland

Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Om projektet

Planen handler om at udarbejde en ny lokalplan for Hepomäki industriområde i Kuopio. Formålet er at undersøge muligheden for at udvikle et industriområde med fokus på cirkulær økonomi samt at vurdere placeringen af et mindre atomkraftværk (SMR) til fjernvarme. Samtidig analyseres alternative løsninger for vejføring i området, som påvirker både boligområder og vandløbet Tervapuro.

 

Her finder du materialet 

Bilag 1: Lokalplan deltaljeret beskrivelse 

Bilag 2: Hepomäki Industriområde (dansk)

Bilag 3: Kommunernes planlægningsprocedure i Finland (dansk)

Bemærkninger

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljørapport/miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2026-14488 senest den 15. juni 2026.

Fakta om Espoo-konventionen

Espoo-konventionen er bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er:

  • at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter.
  • at vejlede om deltagelse.
  • at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet.
  • at sikre Espoo-processen forløber korrekt.

Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.