§ 21-afgørelse om klima-lavbundsprojekt ved Ellinge Enghave i Holbæk Kommune

26-05-2026

Her finder du § 21-afgørelse om, at klima-lavbundsprojektet Ellinge Enghave, ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for et klima-lavbundsprojekt, Ellinge Enghave, beliggende i Holbæk Kommune.

Afgørelsen, om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Naturstyrelsens har søgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø om afgørelse efter miljøvurderingsloven for et hydrologiprojekt på 48,1 ha ved Ellinge Enghave i oplandet til Tuse Å i Holbæk Kommune. Formålet er at reducere landbrugets udledning af CO2, fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed samt at skabe naturlig hydrologi og forbedre vandmiljøet.

Her finder du materialet

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:

Projekthjemmeside

Sagens j.nr.: 2025-15285

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.
Dvs. at fristen er den 23. juni 2026. 

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

 

Abonnér

Få nyheder fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sendt til din mailboks.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail: mail@sgav.dk

Er du journalist? Kontakt vores presseteam på tlf. 41 89 25 07.