Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for Hanehøj Skov beliggende i Rebild Kommune.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Om projektet
Projektet omhandler skovrejsning på 33 ha fordelt på 1 matrikel (8b Fræer By, Fræer) erhvervet af Naturstyrelsen. Skovrejsningen ved Hanehøj Skov gennemføres etapevist over en længere årrække i takt med, at der erhverves jord gennem frivillige aftaler. På sigt forventes Hanehøj Skov at kunne udvides til et samlet areal på ca. 250 ha. Projektet har til formål at etablere en skov, som skal beskytte og forbedre drikkevandskvaliteten og skabe mere sammenhængende natur.
Her finder du materialet
Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:
Projekthjemmeside - Hanehøj Skovrejsningsprojekt
Journal nr.: 2025 - 28614
Klagevejledning
Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Dvs. at fristen er den 25. juni 2026.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.